Forside * Nyheder

Nu kan HDMI-stik eftermonteres



Galleri: Audioquest HDFT stik og kit


 


Installer HDMI-kabler i hjemmet i metermål, med denne nyhed fra Audioquest.


Nyheden Audioquest HDFT tillader eftermontering af HDMI stik. Det betyder at det nu endelig er muligt at installere HDMI kabler i løbende metermål, og montere stikkene efter at kablet er blevet trukket, f.eks. igennem tomrør.


Dette løser et af de helt store problemer med skjulte installationer med HDMI kabel, nemlig at det kan være svært at få plads til tomrør der er store nok til at et HDMI stik kan komme igennem.


Med Audioquest HDFT trækkes som med alle andre typer kabel blot den længde kabel der skal bruges, kablet klippes af, og stikkene monteres ved hjælp af det særlige monterings-kit, der inkluderer en crimp-tang der er specialdesignet til montering af Audioquest HDFT stikkene, samt en HDMI kabel-tester der benyttes til at kontrollere at kablet er samlet korrekt.


Kittet kan købes eller lejes hos en Audioquest forhandler. Det anbefales at Audioquest HDFT installeres af personer med erfaring i crimpning af f.eks. CAT6-kabler.


HDFT kablerne kan købes i metermål eller på 100 meter ruller. Kablerne findes i en 28 AWG (HDFT 628)og en 24 AWG version (HDFT 624). Begge kabler benytter 2,5% forsølvet kobber, for at sikre den højst mulige båndbredde og datasikkerhed. HDFT 628 anbefales i længder op til 10 meter ved op til 1080P/60 Hz signaler, og op til 6 meter ved 1080P/3D signaler.


HDFT 624 er en tykkere version, der anbefales i længder op til 20 meter ved op til 1080P/60 Hz signaler, og op til 12 meter ved 1080P/3D signaler.


 


 



Monteringsvejledning


 


 


Priser og tilgængelighed



  • HDFT 628: 179,-/mtr
  • HDFT 624: 279,-/mt
  • HDFT Stik 28 AWG: 70,-/stk
  • HDFT Stik 24 AWG: 70,-/stk

HDFT Starter Kit: 3.899,- inkl. 40 stik (Leje: Kontakt nærmeste Audioquest HDFT forhandler)


Nærmeste forhandler henvises af importøren KC Audio

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.