Forside * Nyheder

Avis: Microsoft arbejder på egen settop-boks


Nej, Microsofts boks vil næppe ligne Apple TV i design som her. Illustration: recordere.dk


 


Apple TV kan få konkurrence. Microsoft arbejder på en tilsvarende medieafspiller, lyder det fra avis.


Mens gamere verden over venter på afsløringen af ny Xbox her senere på måneden, så lurer en ny hardware-box i kulissen hos Microsoft. Det skriver avisen The Wall Street Journal.


Avisen har talt med kilder med kendskab udviklingen.


Der er tale om en simpel settop-boks, som det kendes fra Apple TV, Roku m.fl. En boks der kan bruges til streaming video og andre underholdningstjenester, eksempelvis fra Xbox-universet af video- og musiktjenester.


Udviklingen har været igennem flere faser nu, og de seneste prototyper af boksen arbejder også sammen med Microsoft Kinect, for bevægelsesstyring mm.


En Microsoft talsmand afviste at kommentere på informationerne, og der er ingen sikre informationer endnu, om dette er et produkt som Microsoft vil satse på.


Men hvis de vælger at lancere det, så skal det nok ses som enkelt og billigt alternativ til en Xbox, for de kunder der kun har brug for at tilgå underholdnings-universet fra Microsoft på deres TV.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.