Defiance er det første reelle bud på et Massive Multiplayer Online(MMO) spil til konsollerne. Et klassisk third person shooter spil, som foregår i en stor åben verden spækket med missioner, fjender og andre online spillere, som til sammen skaber et virvar af action og krig.
Post-apokalyptisk dagligdag
Defiance foregår i en ikke så fjern fremtid, hvor Jorden har været skueplads for en stor krig imod en udefrakommende Alien race, som har forvandlet vores smukke planet til et krigslandskab. Du spiller en Arkhunter, som skal indsamle alien-teknologi til hjælp for kampen imod de onde aliens. Det er hverken en særlig original eller dyb histore, men dog interessant nok, til at den kortvarigt fangede mig. Der kunne dog godt have været lidt mere forklaring omkring hvad der skete før spillets start, samt hvad formålet egentlig er for ens søgen.
Selvom Defiance i den grad ligger op til at man samarbejder med andre spillere, så kan man sagtens spille alene. Oftest vil man dog komme ud for, at andre spillere er i samme område som dig eller måske i gang med samme mission, så man inddirekte hjælper hinanden med at nedkæmpe fjender etc.
Udover spillets historiemissioner, er der et stort udvalg af sidemissioner, samt mulighed for at teste dine færdigheder imod de andre spillere i forskellige udfordringer. Dette kunne være i såkaldte time-trials i køretøjerne, nedslagtning af fjender på tid osv. Ganske underholdende udfordringer, som samtidig kan give dig en lille gevinst ved gennemførelsen.
Spillet er også fyldt med diverse dynamiske events, hvor man kan deltage efter bedste formåen. Typisk er det såkaldte Arkfalls(vragrester fra rumskibe kaldet Aks), hvor man samles omkring at nedkæmpe aliens, imens man fx. ødelægger deres Arkfalls. Der er både små Arkfalls, hvor en gruppe på 6-10 spillere kan klare den og op til de større Arkfalls, hvor vi snakker mindst 30-40 mand for at gennemføre.
Udviklerne har også lovet, at de vil komme med opdateringer, som konstant vil ændre/forandre og udvikle selve spillet og dennes omgivelser. Dette er nok også nødvendigt, da startområderne er forholdsvis hurtigt udforsket og hvis man skal bibeholde spillernes interesse, så er det nødvendigt med konstante udvidelser.
En af de ting, som jeg rigtig godt kan lide, er enkeltheden i, at hoppe ind i multiplayerdelen af spillet. Nogle hurtige tryk på knappen, og man er klar i køen til næste multiplayer spil åbner sig. De klassiske team- deatchmatch(pvp) typer spil er selvfølgelig tilstede, men for mig er det samarbejdsspillene som er det sjoveste(PvE).
Selvom jeg virkelig godt kan lide multiplayer delen, så kan man godt se, at Defiance er et nyt spil og måske lige mangler lidt flere spillere, så man undgår lang ventetid etc. Ligesom med mange andre MMO spil, så tager det tid at udvikle et community, men Defiance har potentialet til dette.
EGO-power er lig med Perks. Et rigtigt MMO ville heller ikke være foruden en form for rollespilselement, hvor man selv kan påvirke sin figurs evner og dette har Defiance selvfølgelig også via deres EGO-system. Fra start af kan man vælge imellem fire klasser, repræsenterer din baggrundshistorie. I modsætning til mange andre spil, så har klasserne dog ingen reel betydning for dine evner, da man efterfølgende har frit valg i blandt de mange EGO-powers. Efterhånden som man stiger i levels åbner man op for flere og flere EGO-powers, som man så passivt eller aktivt kan bruge i spillet.
Man kan eksempel hvis blive usynlig i et stykke tid, man kan lave en spejling af en selv, som man bruge som afledningsmanøvre overfor fjenderne. Min egen favorit er dog pt. Overcharge, som giver dig forøget evne til at påføre skade i en periode, hvilket passer godt ind i min rolle som soldat.
Pænt, men ikke prangende
Visuelt fremstår Defiance ganske nydeligt. Pæne landskaber og naturlige bevægelser, kombineret med flotte farver gør spillet pænt at kigge på. Vi snakker dog ikke top grafik, men en pæn grafik, der på mange områder minder mig om fx. borderlands 2(dog lidt mindre tegneserieagtig). Mellemsekvenserne er heller ikke særlig pæne, da det oftest ligner en dårligt synkroniseret film, men det er til at leve med.
Styringen af både din figur og spillets køretøjer, er ganske god og præcis. Et fornuftig valg af funktionsknapper gør, at man nemt kan overskue og benytte diverse evner og våben, selv når man er presset i kampens hede. Konklusion: Defiance er ikke et spil for alle, men kan man lide et godt actionspil, og muligheden for at spille online med en masse andre spillere, i en post apokalyptisk verden, så er der mange gode timers underholdning i Defiance. Personligt er det en af de typer spil, som jeg altid kommer til at bruge alt for mange, men gode timer på.
Karakter: 7/10
