Hvis det skal være helt rigtigt, så er Facebooks nye app-launcher/skin til Android, Facebook Home, kun tilgængelig på visse modeller i visse lande.
De understøttede modeller er først og fremmest Samsungs Galaxy S3 og den kommende S4-model, samt HTC One og One X.
Men fredag blev Facebook Home sluppet løs på i Google Play Store i de lande, hvor den er officielt tilgængelig, og så gik der kun et par dage, før der lå udgaver ude på nettet, der dels kan installeres på de fleste nyere Android-telefoner, og dels kan installeres i lande, der ikke officielt er understøttet.
Det kræver en Rootet Android-telefon, og at man henter de nye APK-filer HER.
Der er dog visse brugere, der har haft bøvl med installationen, men et par små tweaks i nogle af Androids systemfiler skulle klare problemet, hvis man skal stole på reaktionerne i forummet på Modaco.com.
Hvis du har mod på at forsøge at installere Facebook Home, så giv endelig lyd i kommentarsporet herunder. Hvordan gik det? Og er Facebook Home værd at bruge?