Logitech klar med to nye universalfjernbetjeninger, der også giver kontrol til din smartphone.
2013-nyhederne fra Logitech hedder Harmony Ultimate og Harmony Smart Control.
Begge produkter rummer en Harmony Hub og smarttelefon-app, der giver lukket kabinetsstyring og mulighed for at styre spillekonsollen fra universalfjernbetjeningen – eller en smartphone – med blot et enkelt tryk.
Med Harmony Hub kan man også styre lysenheder, der benytter lysapplikationen Philips Hue Light, samt enheder med Bluetooth som Sony PS3 og Wii U. Harmony Hub kan også styre infrarøde enheder, der befinder sig inde i lukkede kabinetter, uden man behøver pege i den retning, hvor de befinder sig.
Logitech Harmony Ultimate og Logitech Harmony Smart Control er kompatible med mere end 225.000 produkter fra flere end 5.000 forskellige mærker.
Logitech Harmony Ultimate kan styre op til 15 enheder og er en fuldt udstyret fjernbetjening med en farvetouchskærm på 2,4 tommer, der kan bruges til at styre tv, film og musik med swipes og taps. Desuden introducerer Harmony Ultimate muligheden for at programmere Philips Hue-lyssætning, så det er lige så let at ændre rummets lyssætning som at justere volumen på fjernsynet.
Logitech Harmony Control og Harmony Smartphone App gør din iOS- eller Android-telefon til en universalfjernbetjening med mulighed for at styre op til otte enheder over alt i huset.
Med vibration feedback får brugeren får en “kvittering”, på at have afgivet en kommando via touchskærmen. Der er også mulighed for at programmere knapperne til både korte og lange tryk, sådan at man kan opnå at have dobbelt så mange funktioner til sin rådighed.
Pris og tilgængelighed
- Logitech Harmony Ultimate er i butikkerne i maj til kr. 2.199,-
- Logitech Harmony Smart Control i butikkerne til maj til kr. 999,-
Logitech Harmony Smartphone App kan downloades fra Apple App Store og Google Play.