I denne klumme tager skribenten livtag med Google Glass og den stigende frygt for en kollektiv Big Brother-effekt. Og dårlige samtalevaner.
Google Glass er ikke engang sat i produktion endnu, og allerede er der en modreaktion i gang mod Googles intelligente brille. Men det handler hverken om at prisen er for høj, at man ligner et fjols med brillen på, eller at den mangler visse funktioner.
Nej, det handler om, hvorvidt Google Glass vil gribe så meget ind i vores privatsfære, at det får negative konsekvenser. En populær bar i Seattle har allerede forbudt brillen, og flere barer er fulgt i dens kølvand. Borgerrettigheds-forkæmpere er allerede i gang med at slå alarm over indgreb i privatlivets fred, og forskere i sociologi har udtrykt bekymring for, at Google Glass kan være med til at skabe en slags kollektiv Big Brother-effekt.
Den sidste idé er der nogle, der mener, vi allerede er på vej hen imod, fordi folk tager billeder med mobiltelefonen i offentligheden og lægger dem op på sociale medier af forskellig art. Google Glass vil afhængig af synspunkt være enten en uholdbar acceleration af denne udvikling eller bare være endnu et bidrag til den kollektive billedpulje.
Fed teknologi
Google Glass er et fascinerende stykke forbrugerelektronik. Ved at give os informationer lige over toppen af øjet i en stadig strøm og på (stemme-)kommando forsøger Google at løse en udfordring, som forskere har slåsset med i årtier: Hvordan får man digitale informationer så gnidningsløst ind i menneskehjernen uden rent faktisk at koble menneskehjernen fysisk op til en computer?
Samtidig er Glass det ultimative live-kamera, der kan optage alt i din opfattede virkelighed og sende det direkte til de samme sociale medier som nævnt ovenfor ? live. Og det er da ret cool, sådan set ud fra en gadget-nørd-vinkel.
Og de, som har læst mine klummer her, eller nogle af de mange andre klummer, bøger, artikler med videre, jeg har skrevet, vil vide at jeg ikke ligefrem er typen, der er bange for udviklingen, og slet ikke den teknologiske. Jeg mener, at teknologi for det meste er værdineutral. Det er, hvad vi bruger den til, der kan diskuteres og måske føre til en eller anden form for regulering.
Alligevel er der et eller andet, der nager mig ved Google Glass. Ét er, at jeg faktisk synes, brillen rent designmæssigt får én til at ligne en deltager til et kostumebal med sci-fi-tema og ikke en tech-hipster. Noget andet er, at jeg tror, mainstream-publikummet vil have svært ved at se, hvad de skal bruge Google Glass til ? lidt ligesom da Segway kom ud.
Google Glass Pro?
Segway?en fandt anvendelse i den professionelle verden ? her i USA suser gadebetjente og centervagter lystigt rundt på dem ? og det samme kan sagtens blive tilfældet for Google Glass. Det vil være praktisk for politibetjente at have dem på under såvel biljagter som arrestationer, og militæret kan formodentlig udvikle videre på Glass? kerneteknologier og skæppe godt i Googles pengekasse.
Men jeg har lidt sværere ved at se Google Glass blive en succes for almindelige mennesker ? i hvert fald i den nuværende form. Og det handler slet og ret om en grænse, der bliver overtrådt i den mellem-menneskelige interaktion.
Vi har nemlig vænnet os til, at vi med smartphones suser ind og ud af forskellige netværk og ?verdener?, når vi skifter vores opmærksomhed fra det ene til det andet. Men den helt store forskel mellem Glass og smartphones er, at det er meget tydeligt at se med en smartphone, hvornår personen, du interagerer med, ikke har opmærksomheden rettet mod dig.
?Hvem taler du med??
Fordi man er nødt til at rette blikket mod skærmen og afbryde øjenkontakten, er der ingen tvivl om, hvornår en samtalepartner giver dig eller skærmen opmærksomhed. Sådan har det egentlig været med alt lige fra bøger over computerskærme til smartphones.
Men med Google Glass bliver dette noget sværere. Med det forbehold, at jeg aldrig selv har interageret med en person, der har Glass på, så tror jeg på de mennesker, der siger, at det ikke er til at se, om en Google Glass-bærende kigger på dig eller den indbyggede skærm.
Eller sagt på en anden måde: Prøv at forestille dig, at du står og taler med en person, der femte sekund kigger på sin smartphoneskærm i 10 sekunder, mens du forsøger at tale med ham eller hende (teenagere undtaget!). Prøv så at forestille dig, at det samme sker, men at det ser ud som om, vedkommende kun taler med dig.
Det vil formodentlig ikke bare give en masse irriterende samtaler, det vil også være med til at ødelægge den fortrolighed, der normalt kan opbygges i en sådan samtale. Og det tror jeg, mange mennesker gerne vil være foruden. Det understøttes af, at folk allerede er har fundet et navn til folk, der render rundt i Silicon Valley med Glass-prototyper, der har været tilgængelige siden sidste år: ?Glassholes?.
En ny kultur, vi ikke kan forudse
Når det er sagt, så tror jeg ikke, Google Glass går i glemmebogen eller ender på den såkaldte Google Graveyard. Jeg tror, Google Glass får en anvendelse, vi slet ikke har overvejet endnu.
Apple havde jo blandt andet tænkt iPad som et seriøst alternativ til en laptop, men for de fleste mennesker er det en underholdningsmaskine. Twitter blev lanceret som en online erstatning for gruppe-sms?er, der ikke fandtes i USA på det tidspunkt. Siden blev det relanceret som socialt netværk. Men i dag bruges Twitter mere som et broadcast-medie end som socialt medie, fordi folk fandt ud af, at nogle tweetere var bedre end andre til at finde fede links og nyheder frem.
På samme måde kan der opstå en kultur omkring Glass, der peger i en helt anden retning. Men hvis jeg kunne forudsige den udvikling, arbejdede jeg nok for Google og ikke Recordere.dk
