Netflix-afgifter
Internetudbydere vil gerne kunne opkræve “Netflix-afgifter” for at distribuere streamingtjenesterne i en god kvalitet. Er det rimeligt?
Internetudbydere i de vestlige lande strides, med brugerne af internettet, om hvem der skal betale regningerne, for det højere forbrug der følger med streamingtjenesterne.
Norskejede Telenor er allerede i en direkte strid med Netflix om det spørgsmål. En kamp vi også kan forvente at flere af de danske internetudbydere kommer til at tage del i. Streaming video er nemlig storsluger af internettets samlede kapacitet.
Netflix bliver, som den populæreste indenfor filmstreaming i den vestlige verden, gjort til en slags “syndebuk”. Så selvom dette spørgsmål i virkeligheden handler om alle store forbrugere af internettets kapacitet, nu som i fremtiden, så tages kampen i første omgang op med Netflix.
Hvem skal betale?
I praksis kan det dog vise sig overordentligt svært at opkræve penge fra nogle aktører indenfor nettets services, og ikke fra andre Så det Telenor har fået kig på – i første omgang – er Netflix i den ekstra høje kvalitet.
Netflix tilbyder noget de kalder SuperHD. Det er ikke en ny HD-standard, men en varebetegnelse der dækker over en streaming-kvalitet som er højere end Netflix’s normale.
Ved SuperHD installerer Netflix udstyr ude hos de internetudbydere som ønsker at være med, samtidig med at de stiller krav om kvaliteten af forbindelserne, imellem det udstyr og slutbrugerne.
Den ekstra kvalitet vil Telenor gerne tage penge af Netflix for at levere, men beskriver iøvrigt selve stridens kerne som en generel udfordring for internetudbyderne.
“Denne udfordring gælder for alle vestlige lande, og er en kamp mellem dem med indhold og dem der har investeret i netværket. Vi ønsker at Netflix skal gøre som andre indholdsskabere: betale for de informationer, der bringes til slutkunden med god kvalitet”, fortæller Berit Svendsen, topboss for Telenor i Norge, til magasinet Kampanje.
Også danske internetudbydere er frustrerede
Allerede inden Netflix have åbnet i Norden var der kurrer på tråden. Under IFA-udstillingen i Berlin (aug-sep 2012) luftede danske internetudbydere deres frustration over, at de indirekte var med til at finansiere streamingtjenesternes udbredelse.
Under et interview i januar spurgte vi derfor Netflix om deres syn på sagen, men de havde kun et skuldertræk til overs for problemstillingen, og så hellere at internetudbyderne begynder at konkurrere på kvalitet, frem for at udskrive ekstraregninger til nettets forskellige indholdsleverandører.
“Netflix er en premium service, der fremelsker køb af endnu større internetforbindelser ude hos kunderne, og derfor burde internet-udbyderne konkurrere på kvalitet og båndbredde”, lød det fra Joris Evers, kommunikationsdirektør i Netflix, til recordere.dk dengang.
Hvor ender regningen?
I sidste ende er der vel kun én til at betale: Forbrugerne.
Men som det er nu betales kollektivt for alles forbrug af internettet, og det internetudbyderne vil er måske mere at kunne differentiere udgifterne, bedre end de kan i dag. Så dem der bruger mere kapacitet også betaler mere for det.
Men er det ikke netop det som internetudbyderne allerede gør, altså kræver flere penge for de hurtige forbindelser, fordi de netop er i stand til at lægge beslag på mere kapacitet? – Dertil kommer indbyggede fairuse-grænser, der skal regulere overforbrug på de hurtigste forbindelser.
Man kan vel vende den om og sige, at internetudbyderne tjener penge, på at sælge forbindelser til et indhold som de ikke selv har skabt.
Er dette i virkeligheden ikke bare klynk fra internetudbydernes side, i jagten på nye indtægtskilder, eller bør internettet være endnu mere forbrugsafregnet i fremtiden?
Skal vi til at have et “netflix-gebyr” på internetforbindelsen?
