Forside * Nyheder

Harman Kardons nye receivere er 4K-klar



Galleri: Harman Kardon AVR 370


 


Receivere, der kan håndtere 4K i et eller andet omfang er så småt begyndt at rulle ud på markedet.


Det sker naturligvis efterhånden som de store producenter annoncerer 4K-fjernsyn i billigere og billigere versioner.


Således har Harman Kardon netop smidt modellerne AVR 270 og AVR 370 på gaden, der har 4K-passthrough på de otte HDMI-stik, modellerne har hver. Receiverne kan også opskalere til 4K ad samme vej. Modellerne blev annonceret på CES tilbage i januar, men er nu ude på butikshylderne.


Derudover kan de to receivere lege med på de fleste trådløse standarder. De understøtter begge AirPlay og DLNA og mobile apps som erstatning for fjernbetjeningen.


Forskellen på de to modeller ligger i antallet af surroundkanaler og netværksmulighederne. AVR 370 understøtter 7.2-surround og WiFi, mens AVR 270 må nøjes med kablet netværk og 7.1-surround. AVR 270 koster 5400 kroner og AVR 370 koster 8000 kroner.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.