Forside * Nyheder

Google Play spreder Malware…igen


Det er ikke første gang, og sikkert heller ikke sidste gang. Men faktum er, at man nu igen kan risikere at få et stykke Malware med, når man henter en app i Google Play-butikken.


Et stykke software, der er blevet døbt BadNews af mobil-sikkerhedsfirmaet Lookout, lykkedes med at narre Googles radar og lægge sig sammen med en række APK-installationsfiler. BadNews lod simpelthen som om, den var et legitimt annoncenetværk, og det betød at 32 apps i Google Play fik en blind passsger med ombord.


Disse 32 apps er nu blevet downloadet mindst 2 millioner gange ifølge Lookout. Men tallet kan være så højt som 9 millioner.


BadNews kan lave en del ballade, fordi den opdaterer andre apps på telefonen med falske opdateringer, der så for eksempel kan sende overtakserede SMS?er ud på din regning.


Du kan se en liste over, hvilke apps, der er blevet ofre for BadNews HER. Det er ikonerne herfra, du kan se ovenfor.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.