Forside * Nyheder

Antenneforening først med syv tv-pakker


 


Hos en af danmarks største private antenneforeninger er de almindelige tre basispakker udskiftet med syv, hvor grundpakken er blevet ekstra billig.


Glentevejs Antennelaug, eller Glenten som de kalder sig, er med ca. 30.000 tilslutninger blandt de største af de private antenneforeninger i Danmark. De leverer TV-signaler på Fyn, mest i Odense og omegn.


Nu har de gjort op med de gængse 3 basispakker, og lavet det om til 7. Det skriver tvnyt.


?Det har i mange år været almindeligt i Danmark med 3 tv-pakker. Så almindeligt, at mange tror, det ikke kan være anderledes. Men det kan det”, fortæller Søren Skaarup, formand for Glenten, og fortsætter:


?Vi har en meget billig grundpakke udelukkende med gratiskanaler og TV 2. En mellempakke med lidt flere kanaler. Og så har vi brudt fuldpakkeuniverset op i flere dele. Nu kan de mange, der gerne vil have et godt udbud af betalingskanaler, selv vælge om det skal være med eller uden sport. Og man kan supplere med kanaler med masser af film og underholdning.”


Så endnu ikke ren a la carte, men et skridt nærmere. Glentens nye TV-pakker kan ses her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.