Forside * Nyheder

7-tommers Surface kan lande til jul


Synes du Surface er lige lovlig stor? Så er der håb forude. Microsoft er nemlig på vej med en version med 7-tommers skærm.


Det er Wall Street Journal, der har opsnappet nyheden om, at Microsoft følger efter konkurrenterne Apple og Google og sender en tablet på markedet i en mere håndtérbar størrelse.


Den nye Surface skulle ifølge Wall Street Journals kilder allerede blive sat i produktion senere i år, hvilket kunne tyde på, at Microsoft gør klar til at fyre den af til julesalget.


Rygtet om at Microsoft skulle være på vej med en mindre tablet har flydt rundt i blogosfæren i nogle uger, efter det blev kendt at Microsoft var klar til at godkende, at Windows RT blev brugt på mindre skærme end de ca. 10 tommer, den nu er optimeret til.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.