Forside * Nyheder

YouTube koks: Beskidt fiber fra Stofa til Google




Fiberarbejde. Arkivbillede: recordere.dk



 


Stofa-kunderne har problemer med videoclip fra YouTube. Fiberforbindelsen til Google kokser.


Stofa-kunderne har dårlig forbindelse til Google, og det skyldes ikke Apple, Samsung eller Microsoft. Nej, det er fiber-forbindelsen den er gal med.


Danmarks 2. største kabel-tv selskab kom på noget af en opgave, da kunder begyndte at rapportere problemer med videoklip fra YouTube. De anede simpelthen ikke hvad der drillede, men nu er fejlen lokaliseret.


For Telia har meddelt at en fiberforbindelse til Google, der ender i et datacenter i Irland, har problemer. De har forsøgt med en gang rens, uden at det har afhjulpet problemerne.


Det betyder at signalerne fra Google til Stofa lige nu sendes af alternative ruter imellem Irland og Aarhus, og den forbindelse går igennem Sverige. Resultatet er at YouTube-videoerne hakker unødigt ude hos kabel-selskabets bredbåndskunder.


Telia knokler videre med pudsemidlerne, og Stofa håber at YouTube-problemerne er afhjulpet indenfor de næste par uger.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.