Mange medier kalder for det for ?patentkrigen, der aldrig slutter?. Og det er I hvert fald rigtigt, at der hele tiden sker noget nyt.
Krigen mellem Apple og Samsung er udbredt til så mange lande og så mange forskellige markeder, at der hele tiden popper nye smådetaljer op ude fra fronterne. Men denne historie er lidt større.
Det drejer sig nemlig om det amerikanske marked, hvor den hidtil mest celebre af alle retssagerne har fundet sted, bl.a. fordi Apple-folk som Tim Cook og Jon Ives selv har været i retten i San José og vidne. Efter en juryafgørelse, der siden har affødt en del diskussion, dømte dommer Lucy Koh Samsung til at betale 1 mia. dollar i erstatning til Apple for patentbrud.
Seks patentbrud pr. enhed
Samsung har siden appelleret, og nu er det lykkedes sydkoreanerne at få en del af sagen taget op til genovervejelse. Nemlig den del, der handler om erstatningen.
Men det er ikke nødvendigvis til Samsungs fordel. De ca. 450 millioner dollar ud af den samlede erstatning, som juryen afgjorde, at Samsung skulle betale til Apple på grund af direkte tab på hver enkelt produceret enhed, tog ikke hensyn til at der var seks patentbrud på hver enhed. Angiveligt tog det beløb heller ikke fuldkommen højde for al salg, Apple kan have mistet som følge af Samsungs patentbrud.
Derfor vil Lucy Koh have en ny retssag, hvor beløbet bliver prøvet af igen. Med lidt held kan Samsung slippe billigere. Men meget tyder på at det bliver dyrere for dem.