Billedet lækket af @evleaks
Vi har samler rygter, billeder og video omkring den kommende smartphone Samsung Galaxy S IV her.
Det seneste nye omkring den næste Samsung topmodel smartphone, Galaxy S IV, er at @evleaks nu har sendt disse billeder ud på twitter. Om det er Galaxy S IV ved vi af gode grunde ikke, men @evleaks har lækket flere billeder af mobiltelefoner før og ramt rigtigt.
Et af billederne giver et highlight på de formodede specs.
Avis: Scroll med øjnene
Samsung Galaxy S IV er også rygtet at byde på sporing af øjnene. Det skriver den sædvaneligvis velunderrettede avis The New York Times.
Det system skal bl.a. bruges til at scrolle igennem sider, uden at benytte fingrene. Når telefonen ser at øjnene når sidens bund, så scrolles automatisk lidt videre, for at vise næste afsnit.
I det hele taget vil den nye telefon have stor fokus på softwaren denne gang, og oplevelsen heraf.
Avisen skriver at Samsung har søgt varemærkebeskyttelse for “Eye Scroll” og “Eye Pause” i hhv. Europa og USA.
Samsung Galaxy S IV vises frem på et event i New York d. 14. marts, og første officielle teaser-video blev lagt ud mandag.
Se videoen her nedenfor.
Samsung teaser-video for Galaxy S IV – Del 1