Metal Gear Serien er tilbage med et spinoff, hvor du får lov at hugge og hakke til du segner. Vi anmelder.
Metal Gear Rising: Revengeance er et spin off fra Metal Gear Solid serien, men i stedet for det velkendte stealth, er der gearet op på den helt store klinge i en futuristisk omgang hack & slash.
Krig eller fred?
Kort fortalt, så spiller man cyborgen Raiden( som nogle måske kender fra Metal Gear Solid serien). Han er ansat som bodyguard og rådgiver i et privat sikkerhedsfirma, som har til opgave at beskytte præsidenten og medvirke til at skabe fred og stabilitet i et afrikansk land.
Men ligesom i den virkelige verden, så er det ikke alle, som ønsker fred og fordragelighed her på jorden. Så da præsidenten bliver udsat for et attentat og slået ihjel og kaos og ustabilitet igen truer det afrikanske kontinent, så går jagten ind på disse forbrydere, som er ansat af det konkurrerende “sikkerhedsfirma” Desperado Enforcements.
Selvom historien måske ikke vinder en oscar, så er den ganske fornuftigt sat sammen og gør bestemt spillet mere interessant. Historien bliver dog fortalt igennem et stort antal af cutscener, som kan føles rigtig lange at komme igennem. Dette vil nok afskrække en del, men man kan heldigvis klikke sig videre, hvis man ikke lige har tålmodigheden i orden.
Fuldblods Action og flot grafik
Selvom spillet kan være lidt langtrukkent i mellemsekvenserne, så er der fuld smadder på kampscenerne. En flot grafik kombineret med en god og forholdsvis præcis styring, gør det til et rigtig vellykket actionspil.
Som i så mange andre spil, kan Raiden udføre alverdens slag og spark, hvis man bare lige trykker på de rigtige knapper. Den helt store forskel i dette spil er dog, at man absolut bliver nød til at lære og time sine blokeringer og sin evne til at træde til siden til perfektion(næsten). Hvis man bare trykke på tilfældige kombinationer af knapper og ikke tager hensyn til fjendens angreb, så får man det rigtig rigtig svært(endda umuligt på højere niveauer).
I forbindelse med kampene, så kan Raiden gå i et såkaldt “Blade Mode”, hvor hastigheden sættes ned til slow motion og man med sin kontroller kan skære, hakke og partere din modstander ud i bittesmå dele. Hvis man gør det rigtig godt, kan man endda tappe energi ud af fjenderne og blive healer, samt hakke fjenderne venstre hånd af, som du senere kan købe opgraderinger for. En rigtig fed feature, som også visuelt ser flot ud.
Som et eksempel på de flotte og lettere overdrevne actionscener, ser man allerede i starten af spillet, hvor Raiden i luften hopper/løber fra raket til raket, som bliver affyret af en fjendtlig metal gear robot. Raiden har også et af de absolut sejeste samuraisværd, som til enhver tid slår ville give baghjul til fx. et lyssværd.
Spillets Boss-kampe er også et kapitel for sig og rigtig sjove og alsidige. En lille fed sidenote er, at man efterfølgende kan købe sig til de våben og evner, som de har haft og dermed få lidt afveksling for Raidens normale super skarpe sværd.
Lidt grus i maskineriet
Spillets helt store mangel er dog dets formidling af Raidens evner. Man får ikke forklaret eller afprøvet hans evner ordentligt, inden man kastes ud i den første store udfording imod en Blade wolf. Dette resulterede i mit vedkommende for en del frustationer. Efter en lang række bandeord og frustration kunne jeg endelig efter ca. 1 times hårdt arbejde nedlægge dette robotmonster.
En hurtig søgning på nettet viste, at jeg bestemt ikke var den eneste der havde haft det sådan. Til at berolige folk med, så bliver spillet både sjovere og lettere, når man først har lært at parere og senere side steppe væk fra fjendernes angreb. Det kan på det varmeste også anbefales at gennemspille diverse træningsmissioner(VR-missions) efterhånden som de bliver låst op, for at skærpe dine færdigheder og få dine evner forklaret og afprøvet i et lukket miljø.
Et andet mindre irritations moment er den lettere flyvske og irriterende kameravinkel, som nogle gange gør det svært at holde ens fjender i fokus og giver dig nogle sære vinkler på kampscenen engang imellem.
Konklusion
Spillet er både overdrevent og yderst urealistisk, men det bliver serveret på en fed og actionfyldt måde, som gør det hele rigtig attraktivt. Flot grafik og en fin lille historie gør, at det ikke bare bliver endnu et Hack & Slash spil i mængden. Spillet er dog ret kort og kan gennemføres inden for 6 – 10 timer. Alt i alt et rigtig godt action alternativ, som dog ikke får en helt op at ringe af glæde
Karakter: 8/10
Ude nu til PS3 og Xbox 360
Testet på PS3
