Det vakte ret stor opmærksomhed, da Facebook introducerede en slags Skype-konkurrent til sin messenger-app på iPhone. Især fordi det første land, der fik lov at prøve tjenesten var?Canada?
Snart fik Facebooks hjemland, USA, dog også lov til at lave lydopkald via Facebook Messenger, og de fleste havde forventet, at det blev ved det i første omgang.
Men nu sker der så noget, der giver håb om, at vi også kommer til at kunne bruge Facebook til at ?ringe? til Facebook-vennerne med i Danmark. Tjenesten bliver nemlig nu lanceret hos vores naboer mod vest i Storbritannien. Det skriver Pocket-Lint.
Lige nu rulles funktionen ud til engelske iOS-brugere, og dermed rykker en dansk lancering af tjenesten tættere på. Det, der er besynderligt ved hele fænomenet, er at Facebook faktisk er partner med Skype på webudgaven af det sociale netværk.
Ikke desto mindre er tjenesten allerede blevet ret populær i USA og Canada, hvor fællesmængden mellem Facebook-venner og kontakter i smartphonen er ret stor for mange mennesker.