Udvalgte butikker holder midnatsåbent, andre lukker måske permanent.
Blockbuster lukker flere butikker i Danmark
Det forlyder at mindst 10 butikker i Øst-, og et ukendt antal i Vest-Danmark, skal dreje nøglen om de næste 6 måneder.
Ifølge kilder til recordere.dk, skulle ledelsen i Blockbuster have orienteret de danske butiksansatte i søndags på orienteringsmøder i Herlev og Århus.
Først USA, så England, er tiden kommet til Danmark
Det er ikke mange måneder siden at Blockbuster i England gik konkurs, og i 2011 var det i USA det gik galt.
I 2010 fortalte Søren Heilmann som er direktør for Blockbuster Danmark i en pressemeddelelse at Blockbuster Danmark var godt rustet til fremtiden, men det er nu 3 år siden, og meget video streaming er løbet igennem kablerne siden.
Søren Heilmann fortalte også at de digitale distributører ikke var klar med en rentabel forretningsmodel. Men det var i 2010, og i 2012 kom der andre boller på suppen med Netflix og HBO?s indtog i Danmark.
Danske Blockbuster har ikke selv været klar med en digital distributionsmodel, og deres ?all-you-can-eat? koncept er åbenbart ikke nok til at redde alle danske butikker.
I 2011 præsenterede Blockbuster Danmark et underskud på 5.4 mio. kr., og tendenserne for 2012 var ikke bedre.
Måske er det din lokale Blockbuster, der drejer nøglerne om inden længe.
Recordere.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Blockbuster Danmark.
Opdatering: Blockbuster bekræfter: Lukker hver 4 butik