Forside * Nyheder

WebOS får nyt liv i LGs fjernsyn


LG har reddet webOS fra druknedøden ved at købe systemet til deres smart-TV’er.


Der var mange, der rystede på hovedet, da HP besluttede sig for at melde sig på banen med endnu en mobil-platform, der skulle konkurrere med iOS, Android og Windows i forskellige udgaver. Og webOS blev da også en eklatant fiasko, ikke mindst på grund af, at den nærmest kun fandtes på en enkelt device: HPs TouchPad.


Både TouchPad og dets OS er blevet meldt døde flere gange, men nu ser det ud til, at webOS i det mindste får et liv efter døden. Og det bliver som software-platformen i LGs smart-TV?er.


LG har simpelthen købt alle rettighederne til webOS, og planlægger ifølge en pressemeddelelse at sprede platformen ud til hele deres udvalg af smart-TV?er. Der er selvsagt ikke sluppet noget ud om, hvad LG har betalt for webOS, men det skulle til gengæld være sikkert, at webOS-relaterede projekter som Open webOS får lov at overleve. Så måske kan LG gå hen og bygge et ganske interessant app-udvikler-miljø op omkring deres TV-apparater.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.