Icelandair først med Wi-Fi på transatlantiske fly
Icelandair vil være det første transatlantiske flyselskab, der vil tilbyde Wi-Fi internetforbindelse om bord på alle sine fly.
Når den trådløse forbindelse er blevet installeret, vil Icelandair passagerer kunne logge på og surfe på internettet i 30.000 fods højde over Atlanten.
Den trådløse forbindelse vil blive tilgængelig på alle flyselskabets flyvninger til og fra Storbritannien, USA, Skandinavien, Kontinentaleuropa og Island.
Panasonic dropper livs-ideerne
Panasonic – Ideas for Life. Sådan har sloganet lydt for den japanske elektronikproducent i flere år nu.
Men per 1. april droppes det slogan, og det erstattes ikke af et nyt. Det samme gælder det grønne slogan “eco ideas”.
Istedet skal Panasonic fremover blot markedsføres som: Panasonic.
Viasat indgår eksklusiv aftale om Sky Sports
Viasat har indgået en flerårig strategisk aftale med britiske Sky. Aftalen betyder, at Viasat får ret til eksklusivt at distribuere tv-kanalen Sky Sports News HD til sine kunder i Norden og Baltikum.
Derudover får Viasat mulighed for at vise unikt programindhold fra Sky Sports på sine egne tv-kanaler og på online-platformen Viaplay.