Apple har tabt 36% af sin aktieværdi, siden sidstnævnte var helt i top.
Det har naturligvis gjort en hel del aktionærer urolige, for det er alligevel en del, når aktieværdien falder med over en tredjedel.
I dag forsøgte Apple-topchefen Tim Cook dog at gyde olie på vandene under Apples årsmøde. Her sagde Cook ifølge den nationale, amerikanske radiostation NPR, at firmaet var på vej med nyheder, der nok skulle bringe aktiværdien på ret kurs igen.
Cook nævnte ikke iWatch og iTV direkte, men sagde, at Apple havde ?Some great stuff? på vej. De ?gode sager?, vi næsten med sikkerhed ved, at Apple arbejder på er netop iWatch og iTV. Det vil formodentlig kræve en lancering af mindst en af disse i år for at rette op på aktieværdien.
Den næste iPhone bliver nemlig efter al sandsynlighed en iPhone 5S, og S-modellerne har erfaringsvis kun mindre nyskabelser i forhold til hovedmodellerne. Der er flere kilder, der peger på, at denne kommer til juni.