Forside * Nyheder

HTCs næste flagskib hedder M7


HTC har som tidligere skrevet her på sitet inviteret til pressemøde 19. februar for at give os en pre-MWC-forsmag på, hvad de har i ærmet til det kommende års tid.


Det er ikke ret meget, der er sluppet ud inden pressemødet, men én ting er dog efterhånden ret sikkert. Det næste flagskib fra HTC er en Android-telefon, der hedder M7.


M7-rygterne begyndte allerede at køre i slutningen af januar, men der var dog ingen substantiel bekræftelse af rygterne, andet end et lækket foto fra Android Police, der også viste en ny version af HTCs egen brugerflade, Sense.


Nu har HTCs CEO, Peter Chou til gengæld været på scenen for at få HTC-tropperne op på dupperne. En video er sluppet ud på YouTube, hvor topchefen ved en årsfest for HTC ikke bare viser telefonen frem, men får publikum til at råbe ?M7! M7! M7!?. Du kan se videoen HER.


HTC satser åbenbart en hel del på M7, så det bliver spændende at se, hvad den kan om et par uger. Der er dog allerede sluppet detaljer ud om en mindre model, M4 og en model med navnet G2. Førstnævnte har et 13 megapixels kamera, men ellers er der ikke så meget nyt i specifikationerne.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.