Recordere.dk har besøgt Sonos i USA, tjek billederne fra det besøg her.
I forbindelse med annonceringen af PLAYBAY inviterede Sonos indenfor i firmaets lokaler i Santa Barbara på den amerikanske vestkyst. Vi fik en rundtur og knipsede et par mobilbilleder. Følg med!
Læs også: Sonos vil erobre stuen med PLAYBAR
Vi havde allerede underskrevet en NDA, en Non-Disclosure Agreement, inden vi ankom, men var alligevel overraskede over, at PLAYBAR bare hang på væggen i alrummet. Foto: recordere.dk
Vi får en gennemgang af produktet, og bliver gjort opmærksom på små detaljer som de indbyggede sensorer, der automatisk optimerer lydoplevelsen alt efter hvordan PLAYBAR er placeret eller hænger på væggen. Foto: recordere.dk
Ethvert køkken fortjener en Sonos SUB og et par PLAY:3-enheder gemt væk op under loftet. Foto: recordere.dk
Sonos hollandsk-fødte designer, Mieko Kusano, fortæller om formgivningsprocessen, og om hvordan hun altid har ivrige diskussioner med Sonos lydingeniører. Foto: recordere.dk
En meget tidlig prototype af PLAYBAR. Bemærk hvordan de yderste højttalere er placeret på hængsler, så vinklen kan ændres under testfasen. Foto: recordere.dk
Det ligner et torturkammer, men det er rent faktisk her, at Sonos tester hvordan Wi-Fi-signalerne opfører sig. Der testes hele tiden under udviklingsprocessen, så man er sikker på, at kvaliteten er i orden. Foto: recordere.dk
Sonos’ ingeniører kan studere om prototypen har svage områder, og eventuelt komme med tips til, hvordan kvaliteten af Wi-Fi-signalerne kan forbedres. Foto: recordere.dk
En miniudgave af førnævnte torturkammer. Sonos har 10 af disse på produktionslinjen ude i Kina, og alle produkter kommer en tur igennem inden de ryger videre ud på butikshylderne. Foto: recordere.dk
Her sidder Sonos ingeniører og arbejder på nye produkter. De havde dog fjernet alle hemmelige prototyper inden vores ankomst. Foto: recordere.dk
Denne 3D-printer til omkring 300.000 dollars gør det muligt at udvikle komponenter til prototyper fra dag til dag. På billedet er printeren i gang med at lave miniudgaver af PLAYBAR til journalisterne – som souvenir forstås. Foto: recordere.dk