De tider, hvor EU-kommissionen haltede bagefter den teknologiske virkelighed er muligvis ovre.
I hvert fald har det ene af de styrende organer i EU besluttet sig for at kaste 375 millioner kroner efter at få udviklet en 5G-standard, der kan rulles ud omkring år 2020.
Udviklingsarbejdet sker gennem en sammenslutning af teknologiselskaber, hvor Ericsson har taget anførerkasketten på. Målet er at udvikle en standard for mobildata, der er mellem 10 og 100 gange så hurtig som nu, og som har en kapacitet, der også er mellem 10 og 100 gange så stor som den nuværende.
EU vil med andre sørge for, at Europa er i førertrøjen, når det gælder den mobile standard, så der ikke sker det samme som med 4G. USA og Asien kom foran i det kapløb, hvilket er en af grundene til den megen forvirring omkring 4G-standarderne og båndfordelingerne, vi har oplevet de sidste par år.
Annonce: