Brugeranmeldelse af Elac FS 407

Indledning

Jeg hører til den lidt måske mærkværdige gruppe af mennesker, som gerne vil have både et fornuftigt surround system, men så sandelig også muligheden for, at kunne nyde stereomusik i alle dens afskygninger. Det betyder at musikken både kan være populærmusik, rock – soul og klassisk musik.

Mine ønsker for højtalere er derfor lidt vanskelige at opfylde. Ind i mellem har jeg overvejet at både have et surround system og et stereo setup. Men den tanke gik jeg bort fra, efter at jeg fik anskaffet min nuværende receiver Integra DTR 80.2. Receiveren levere en for mig fuldt brugbar stereogengivelse, selvom jeg da godt er klar over, at en rigtig god stereoforstærker kunne gøre det endnu bedre.

Mine fronthøjtalere var indtil jeg anskaffede Elac FS 407, dens “Lillebror” FS 247. Jeg har jo en del begrænsninger i min stue. Dels er det reelt en stue med alt hvad det indebærer af møbler, reoler og ting og sager på væggene.  Heldigvis så er det sådan, at der ikke er den helt store rumklang i rummet.

Ved de tidligere Elac højtalere havde jeg det problem, at disse var forsynet med en bagud vendende basport, udover basporten i bunden af højtalerne. De nævnte basporte betød, at der blev skabt baspukler på grund af væggen bag ved højtalerne, og som vitterligt var et problem ved kalibrering af min lyd. De nye Elac FS 407 er alene forsynet med basporte i bunden (Down firing) af højtalerne – og dermed har jeg ikke rigtigt en baspukkel mere.

De af jer der kender historikken bag mit surround setup vil vide, at jeg langt hen ad vejen har haft Elac højtalere. Nu er det dog ikke sådan, at jeg bare igen har valgt Elac uden at lytte til alternativer. Jeg har således lyttet til B&W, Audiovector, Dynaudio og Dali. Alle de prøvelyttede højtalere leverede typisk på mange områder en fornuftig lyd, men alligevel ikke helt de lyd ændringer som jeg søgte.

De ændringer jeg søgte var en større “Musikalitet”, bedre og mere naturlig klang fra musikinstrumenter, men med bibeholdelse af Elac FS 247´s egenskaber i surround.  Jeg havde så fundet oplysninger om en kommende ny 400 serie fra Elac. Der fandtes kun en enkelt test af Elac FS 407 tilgængelig på internettet.

Nu skal man jo ikke bare tage en test for pålydende, men beskrivelsen af lyden fra højtalerne gjorde, at da jeg fik chancen fra Elac´s danske importør Erik (SAS Audio) og forhandleren CSN-Teknik- Christian, at få højtalerne et par dage i mit setup, sagde jeg med det samme – ja mange tak.  I øvrigt var de udlånte højtalere de første af slagsen i Danmark.

Højtaleren, egenskaber og design

Hvis man kigger på de tekniske data mellem henholdsvis Elac FS 247 og Elac FS 407, så er dataene sort set nøjagtigt ens. Men virkeligheden er i sandhed en helt anden. Denne sammenligning er for mig udtryk for, at man bestemt ikke kan sammenligne eller udlede noget som helst via de tekniske data. Eneste forskel på papiret er, at FS 407 vejer 4 kg mere end FS 247, samt – at ved FS 247 kan man bi-wire, det kan man ikke på FS 407.

Modelbetegnelsen FS betyder jo “Floor Stand”, altså en gulvhøjtaler. Men som gulvhøjtaler er den jo en af de mindre, og vil kunne finde en plads i langt de fleste stuer. Omvendt har den for mig langt de fleste at de gode egenskaber som et noget større kabinet giver, og her mener jeg lydfylde.

Højtalernes enkle men elegante design må også have en ret stor grad af WAF = Wife Acceptance Factor. Min bedre, og meget forstående bedre halvdel havde i det mindste ingen indvendinger, men hvad søren størrelse og design er jo også meget lig mine tidligere højtalere.  

Skal vi se på forskellene mellem FS 247 og FS 407, så er disse i FS 407´s favør:

• Diskanten er seneste udgave af ELAC´s JET 5.
  
• Højtalere elementerne er re -designet med dybere membraner
  (større overflade) og en større magnet.
  
• Ny konstruerede højtalerophæng
  
• Delefilteret er helt nyt
  
• Kun basport i bunden af højtaleren
  
• Større vægt
  
• Helt ny-designet “Bundaflastning”
  
• Lyden

Bemærk venligst, at mine observationer skal ses i forhold til højtalernes størrelse, deres bestykning og deres pris.

Erik og Christian ankom som aftalt kl. 17, og efter en lille hyggelig snak om dit og dat, begyndte selvsamme at udpakke og montere de to Elac FS 407. Det første jeg lagde mærke til under monteringen, var det meget solide aflastningssystem i bunden af højtalerne. Vi fandt derefter den sædvanlige højtaler position og en vinkling af højtalerne mod “Sweet spot”.

Christian havde som jeg ikke tidligere hørt de nye højtalere, og var lige så spændt på præstationerne som jeg.  Vi lagde undervejs i forløbet forskellige test CD´er i min Sony CD-afspiller. Vi har vel alle vores fortrukne valg i CD til test at højtalere.

Min egen foretrukne CD er en reference indspilning fra Stockfish Records. Og da den nævnte CD som den første blev afspillet, kiggede Christian og jeg på hinanden – kiggede videre på min subwoofer, jo den var slukket. Vores reaktion skyldes simpelthen den præsterede bas, som var uventet kraftig i forhold til mine tidligere højtalere. Bassen var relativt dyb, bastant og velstyret, og alligevel uden at bassen på nogen måde overskyggede det øvrige frekvensniveau i mellem og diskant området. Lyden var meget velbalanceret, ret luftig – og vokal, altså sangstemmer fremstod med en klarhed, og detaljeringsgrad, som jeg i det mindste ikke havde oplevet tidligere i højtalere af denne prisklasse. Enden på den demonstration blev, at jeg dagen efter ringede til Christian og fortalte, at de højtalere blev hos mig.

Min Integra receiver er ikke Pro-kalibrerede endnu til de nye højtalere, men alene autokalibrerede, så jeg foretrækker afgjort min stereo lyd via Pure Direct. Og her har højtalere ved stereo udvist en ganske stor grad af åbenhed, detaljering, dynamik, og en for mig næsten vidunderlig klang ved stort set alle musikinstrumenttyper. Jeg har forsøgt mig udi klassisk musik, og her med Carl Nielsens “Tågen letter”. Det spændende for mig i dette værk var afgjort gengivelsen af fløjten, som jo her er næsten det bærende i musikken. Også fløjten blev gengivet næsten perfekt med følelse og variation i måden den blev spillet på.

Videre til Dvoraks “Slavisk dans”, og her var det detaljer og ikke mindst dynamikken der var afgørende i min bedømmelse. Og tænker jeg på størrelsen af højtalerne og prisen, så blev alt det det musik jeg spillede på højtalerne klaret med vajende faner og klingende spil. Faktisk er højtalerne bedre end jeg håbede på, og hvad mere kan jeg forlange.

Jeg vil vove den påstand, at Elac FS 407 kan gøre sig glimrende som stereohøjtalere med en fornuftig stereoforstærker. Det man bare skal være opmærksom på er jo, at højtalerne er ganske afslørende i forhold til indspilningens kvalitet. Jeg har oplevet, at f.eks. indspilninger fra “Dire Straits”, som jeg tidligere synes var ganske fornuftige – om end indspilningerne typisk er ret gamle, nu desværre fremtræder som mindre gode indspilninger. Så for at få fuldt udbytte af højtalernes kvaliteter, så er det altså gode indspilninger der helst skal afspilles, og her vil musikken så også blive gengivet med næsten flere “Lyd dimensioner”. Højtalerne har for mig en særdeles væsentlig egenskab, man kan spille med et ret lavt lydniveau (-35 på receiveren), og alligevel have fornemmelsen af, af få de fleste detaljer og dynamik med. Naturligvis åbner højtalerne sig mere ved et højere lydniveau.

Og ved surround genkender jeg “Elac lyden”, som bastant, hurtig, detaljeret og så dynamisk at det virkelig bidrager til stemningen i filmen. Og særligt ved afspilning af Blu-Ray koncerter genoplever jeg flere af egenskaberne som beskrevet ved afspilning af stereo. Musikinstrumenterne fremstilles naturlig og klangfuldt, og heller ikke her lyder den nye JET 5 diskant på nogen måde anmassende, men mere som en enhed der yderligere fremhæver detaljerne. På samme måde er stemmerne klare og præcise, og man har ofte ikke besvær med at forstå ordene som indgår i film og koncerter.

Hvis jeg skal lave en sammenligning med Elac FS 247 omkring surround, så er det min opfattelse, at FS 407 med mine nuværende indstillinger er mere luftige, mere gennemskuelige eller detaljerede om man vil, og nok også en kende mere åbne. Det med det åbne, hænger for mig meget sammen med det foran beskrevne, nemlig luftige og detaljerede, de fylder mit rum med mere lyd, og dette egentligt uden at de fornemmes kraftigere på samme lydniveau. Minsandten svært at beskrive, for andre vil måske beskrive forskellen på en anden måde.

Der er ikke så meget mere at sige omkring surround, end at de nye højtalere også her har højnet mit lydniveau væsentligt. I det hele taget nogle højtalere, som er meget fleksible, og fremstiller alt hvad jeg har afspillet på fornem vis.

Afsluttende tanker

Jeg ved jo godt, at for at anmeldelse af visse kan opfattes som troværdig, så skal der helst og være nogle negative kommentarer. Men hvordan skal jeg kunne fremkomme med noget negativt al den stund, at mine nye højtalere lyder bedre ned noget andet som jeg har hørt i prisklassen, og som i den grad har højnet min lyd.

Nogen vil nok mene at højtalerne i design fremstår uinteressante eller næsten kønsløse, der er nemlig ingen designmæssige dikke-darre, som gør, at Elac FS 407 adskiller sig fra så mange andre. Men i mine øjne er højtalerne neutrale og minimalistiske.

Listeprisen for 2 højtalere er lige under 30.000 kroner.

Tekniske specifikationer

Højtalertype 2½-Gulvhøjtaler med bas refleks
Vægt 20.4 kg
Diskant 1 × JET 5
Impedans 4 ohm
Mål 1038 × 260 × 314 mm
Placering Gulv
Frekvensomfang 30 – 50 000 kHz
Bas 2 × 150 mm AS-XR cone
Følsomhed 88 dB

Øvrigt grej

Jeg benyttede følgende anlæg ved brugeranmeldelsen:

TV: Panasonic TX-p55VT50,
Receiver: Integra DTR-80.2,
CD Afspiller: Sony SCD-XA5400ES,
Blu-Ray afspiller; Oppo BDP-103EU,
Subwoofer: Velodyne SPL-1000 Ultra,
Styring af subwoofer: Velodyne SMS-1,
Centerhøjtaler:  ELAC CC-241
Surround back: M&K CS-29.