Bang & Olufsen har samarbejdet med luksusmobilproducenten VERTU omkring deres nyeste produkt, VERTU Ti.
Bang & Olufsen har arbejdet tæt sammen med VERTUs ingeniører om at finjustere alle akustiske aspekter i den nye luksusmobil VERTU Ti.
Den akustiske ingeniører hos B&O har udført en række test og analyser af lyden i VERTU Ti, i deres lydlaboratorier i Danmark, og været med til at fintrimme lyden, fra de kraftige stereohøjttalere og mikrofoner til den aktive støjreduktion.
“Begge virksomheder er kendt for deres avancerede produkter, som byder på ægte håndværk og high-end-teknologi, men uden at gå på kompromis med lydkvalitet og emotionel tiltrækningskraft”, fortæller Tue Mantoni, CEO for Bang & Olufsen.
Resultatet er en ægte luksustelefon, der leverer en musikoplevelse i særklasse.
Hvis det kan friste, så er Android-telefonen VERTU Ti netop lanceret. Men den store pengepung skal frem, der er tale om en telefon til omkring 58.000 kroner.