Forside * Nyheder

Windows 8-touchskærm fra Samsung


Så er der nye skærme fra Samsung, og en af dem vil gerne befamles.


Samsung står naturligvis ikke tilbage for firmaer som ViewSonic, der har kastet sig ud at lave Windows 8-optimerede touch-skærme til den stationære computer eller når laptoppen finder ro på skrivebordet.


Nytårsaftensdag lancerede de Series 7 Touch, der er en 24-tommers touchskærm med 1920×1080-opløsning, og som er lavet til at være en partner for Windows 8s touch-muligheder.


Skærmen har en fod, der kan vippe skærmen 60 grader, og hvis man er sådan én, der vipper skærmen meget, er det meget godt at vide, at anskuelsesvinklen på skærmen er 178 grader.


Samsung har samtidig lanceret en større monitor på 27 tommer i samme serie, men denne har ikke touch. Til gengæld kan den drejes 90 grader til ?portræt?-mode. Priserne kender vi ikke endnu, men skærmene vises frem for offentligheden på CES, så måske ved vi mere i næste uge.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.