Forside * Nyheder

TV-kunder skal fri af stavnsbånd


TV-kunder behøver ikke i fremtiden have så ensartede tilbud. Foto: recordere.dk


 


TV-kunder skal fri af stavnsbånd


Frit valg på alle tv-hylder. I næste måned fremsættes et lovforslag der skal gives bedre konkurrence og lavere priser.


Målet er bedre konkurrence og lavere priser på tv-programmer. Det er formålet med at stække hundredvis af antenneforeninger, via et nyt lovforslag som Miljøminister Ida Auken fremsætter i næste måned.


Nu skal der gøres op med årtiers tilslutningspligt til fællesantenneforeninger, en praksis der siden 1970?erne har været indarbejdet i mange kommunale lokalplaner.


“Det skal selvfølgelig være muligt selv at beslutte, hvilken tv-leverandør man gerne vil have, uden at skulle betale til et fællesantenneanlæg. Det gør vi nu op med”, fortæller Ida Auken til Jyllands-Posten / epn.dk.


 


Imellem 50.000 og 650.000 berørt


Brancheforeningen Forbrugerelektronik (BFE) spurgte i en Gallup-undersøgelse i 2011, hvor mange husstande der mente at de var berørt af tvungen tilslutningspligt til et kabel-tv anlæg. Det svarede 17,5%, svarende til ca. 400.000 husstande, ja til. Derudover svarende 10,4% ved ikke.


Det giver “worst case” 650.000 husstande der er omfattet af håndjern på valg tv-udbyder,  I den modsatte ende af skalaen ligger Naturstyrelsen, der kommer med et forsigtigt skøn på at det er mellem 50- og 100.000 husstande.


Der findes dog ingen officielle opgørelser.


 


Stofa hilser forslaget velkommen


Der er fuld opbakning fra landets næststørste kabel-tv-selskab, Stofa.


“Vi har altid anbefalet de foreninger, vi samarbejder med, at fjerne alle former for tilslutningspligt”, slår Stofas kommunikationschef, Jesper Maack fast i en pressemeddelelse.


Han vurderer, at det er ganske få foreninger tilbage, hvor der er kommunale tinglysninger eller lokalplaner, som tvinger beboerne i et område til medlemskab af antenneforeningen. I alle de foreninger, som Stofa selv ejer, er den slags fjernet for længst.


 


To års overgangsperiode


Forslaget opererer med en 2-års overgangsperiode, og det vækker ikke jubel hos elselskaberne.


“Vi er kede af, at man på den måde vil fastholde antennetvang i yderligere to år”, siger Christian Berg, chefkonsulent i Dansk Energi, til Jyllands-Posten / epn.dk.


Den 2-årige overgangsperiode skal bruges til at få opsagt / ændret de aftaler som antenneforeninger har med tv-distributørene.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.