Hvis du ikke skulle have opdaget det, så er Galaxy Note II og Galaxy S III fra Samsung et par solide sællerter.
Det var i hvert fald de to enheder, der blev peget på, da Samsung fremlagde et kanonregnskab for det forløbne kvartal, hvori de har fordoblet deres indtjening.
Selvom Microsoft mønstrede 6,38 milliarder dollar i indtjening, og dette udgør næsten 30% af softwaregigantens omsætning, så slår Samsungs afdeling for forbrugerelektronik alligevel Redmondfirmaet på profitten. Hele 8,27 mia. dollar ? ca. 46,3 mia. kroner ? omsatte Samsung for i sidste kvartal, hvilket altså er dobbelt så meget som samme kvartal sidste år.
Efterspørgselen efter Samsungs TV-modeller har ikke flyttet sig i forhold til sidste år, så firmaets ledelse peger på de mobile enheder som der, hvor indtjenings-stigningen kommer fra. Ifølge Samsung sælger deres tablets godt, men førnævnte Galaxy Note II og Galaxy S III er dem, der trækker læsset. Der er foreløbigt blevet langet over hhv. 5 og 30 millioner eksemplarer af dem over diskene.