Forside * Nyheder

Ny bekymring for Apple


 


Den gode nyhed er at iPhone stadig sælger godt. Den dårlige nyhed er at det er de ældre iPhones der sælger.


Apple ventes at annoncere deres kvartalsregnskab senere i dag, og det vil sandsynligvis vise et solidt salg af iPhones. Spørgsmålet er bare, om det er iPhone 5 eller de ældre modeller der trækker læsset.


I går fremlagde det amerikanske teleselskab Verizon deres kvartalsregnskab, og det viste et imponerende salg af iPhones. Hele 6,2 mio. blev langet over disken i den periode.


Mens Apple kan glæde sig over de salgstal, så må det vække bekymring i Cupertino hvordan fordelingen har været. For i det kvartal hvor den nye iPhone 5 blev præsenteret har Verizon solgt flest af de gamle iPhone-modeller (4 og 4S). Det skriver The Wall Street Journal.


Historisk set har det været de nyeste iPhone-modeller der har solgt bedst. Da Apple sandsynligvis tjener mindre på de ældre og billigere modeller, så har de brug for flagskibsmodellerne til at skabe væksten.


Hvis tallene fra Verizon kan overføres til andre teleselskaber, så indikerer det at Apple har brug for at gå mere agressivt efter mellemklasse-segmentet nu, og ikke kun fokusere på de dyre smartphones.


Er du enig? Bør Apple også satse på en iPhone i den billigere ende?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.