På CES viser YouTube deres nye TV-parring for mobile enheder frem, og danske Bang & Olufsen er sammen med Panasonic, Sony og LG med i front.
YouTube er klar til at demonstrere den seneste innovation på CES-udstillingen i Las Vegas. Nemlig muligheden for at parre den mobile enhed, med dit TV.
Istedet for at sidde og fumle med den almindelige TV-fjernbetjening, på et klumset opbygget Smart TV, hvorfor så ikke bare benytte den touch-skærm du har i lommen eller på stuebordet.
Med et tryk på en knap vil din smartphone eller tablet kunne parres med dit TV, så du fra den lille skærm kan styre YouTube-afspilningen på den store skærm.
Recordere.dk fik teknikken forklaret under et besøg på Bang & Olufsens fabrikker, i forbindelse med lanceringen af BeoVision 11. Det fungerer igennem internettet, således at den mobile enhed giver YouTube beskeder, som sendes videre til det internet-forbundne TV. Altså en slags cloud-fjernbetjening.
En yderligere fordel er at TV’et kan få samme “look and feel” på YouTube, som på din smartphone eller tablet, da styringen jo foregår igennem touch.
I første omgang dukker den nye YouTube TV-parring frem til produkter fra Bang & Olufsen, Panasonic, Sony og LG. Senere i følger producenter som Samsung, Philips, Sharp, Toshiba, Vizio, Western Digital m.fl. efter.
Den nye YouTube vises frem på CES-udstillingen, hvor vi er klar til at se det demonstreret.
På videoen herunder fortæller YouTube om nyheden.