Forside * Nyheder

Netflix vil være ny HBO



Galleri: Ted Sarandos (indholdschef) ved Netflix-lanceringen i Danmark. Fotos: Netflix





 


Målet for Netflix er at blive en ny HBO, hurtigere end HBO kan nå at blive en ny Netflix.


Når Netflix imorgen har premiere på deres første egenproducerede serie, så er det kun første trin på en rejse der vil byde på mere og mere eksklusivt indhold lavet for Netflix.


Her i Norden er HBO og Netflix direkte konkurrenter om at blive danskernes foretrukne streaming-leverandør, hvor de også er oppe mod lokale spillere på markedet som YouBio og Viaplay.


Men netop det at HBO er rykket fra kabel-tv ud på det frie internet, og nu tilbyder deres egenproducerede tv-serier sammen med udvalgte film på streaming, gør dem til en større og større konkurrent for Netflix, og det er en medvirkende årsag til at Netflix nu også spiller med på HBO’s hjemmebane: De egenproducerede serier.


“Målet er at blive HBO hurtigere end HBO kan blive os” fortæller den ansvarlige for indhold på Netflix, Ted Sarandos, til The Verge.


Ted Sarandos har for tiden et budget på $300 mio., svarende til 1,65 mia. danske kroner, til at lave originalt indhold for. Ud af det er kommet serien House of Cards (politisk drama), Hemlock Grove (kommende thriller) og en ny sæson af Arrested Development (comedy serie).


House of Cards har premiere på Netflix imorgen d. 1. februar. Læs mere om serien her.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.