Blandt de små firmaer, der håber på at stjæle noget af rampelyset på CES er den europæiske hovedtelefonproducent, ON EARZ.
De prøver at komme ind på den amerikanske forbruger-elektronikscenen med et brag, for de har nemlig fået licenser til at lave hovedtelefoner inspireret af nogle af underholdningsverdenens største legender.
Der er foreløbig kommet tre modeller i deres ?Listen With the Legends?-serie, der henter inspiration fra Elvis, James Dean og AC/DC.
Sidstnævnte model er lavet i et sort materiale, der ikke bare ?Back in Black?, men også minder om den slags nappa-materiale, AC/DCs Marshall- og VOX-forstærkere er beklædt i. Der til kommer metal-nitter i toppen for ligesom at understrege rock-attituden.
James Dean, derimod, er synonym med denim, så det finder man på den model. Elvis-modellen handler dog mere om Elvis? 70?er-tid, for den er beklædt med et brunt materiale der har, hvad ON EARZ kalder ?Retro-feel?.
Frekvensspektrummet i hovedtelefonerne går fra 20Hz-20KHz, impedansen er på 32 Ohm og der sidder 40mm drivere i modellerne. De udkommer i første omgang i USA i løbet af foråret og koster 100 dollar/ca. 700 kroner. Du kan se mere HER.