LG har løftet lidt mere af sløret for deres 2013 TV-modeller, der får forfinet Smart TV.
Forleden fortalte LG at de bringer nye OLED TV og Ultra HD (4K) TV med på CES-udstillingen. De nye TV kan styres af en ny magisk fjernbetjening (Magic Remote) der forstår tale.
De nye LG TV får også flere familiespil nu, men der er flere nyheder på vej indenfor Smart TV. Det løfter LG nu lidt mere af sløret for.
LG udvider Smart TV på en række punkter. Bag facaden i topmodellerne ligger en processor (CPU) der er 120% hurtigere og en GPU (grafisk processor) der er 300% hurtigere. Det skulle give Smart TV og apps der en mere flydende og flottere oplevelse, det samme gælder streaming-tjenester som HBO og Netflix.
Har du en Android smartphone eller tablet ved Android 4 (Ice Cream Sandwich) eller nyere, så kan du udnytte LG’s “Airplay-system” kaldet Miracast. Her kan du trådløst “beame” indhold over på TV’et.
Der er også indbygget NFC i de største TV, så du bare kan holde smartphone tæt ind til TV’et for at få vist indhold. Et system LG kalder “Tag On”.
Der bliver også adgang til media på internettet via LG Cloud. Det er en cloud-tjeneste, hvor du som bruger kan opbevare mediefiler og streame dem direkte ned til LGs nye Smart TV, eller tilgå samme media andre steder fra via mobile enheder.
Selvom der ikke var meget ramme tilbage på sidste års LG-modeller, så er rammen i år blevet endnu smallere. Der skulle praktisk talt ikke være en synlig ramme, set forfra.