Huawei viser 6.1 tommer Smartphone på CES 2013
Huawei Ascend Mate er det nyeste skud på stammen fra Huawei. Smartphonen brillerer med en 6.1 tommer HD-skærm ? den hidtil største på markedet.
Huawei lancerer nu smartphonen med verdens hidtil største skærm på Consumer Electronics Show (CES) 2013 i Las Vegas. Huawei Ascend Mate, som telefonen hedder, har en 6.1 tommer HD-skærm, en 1.5 GHz Hi-Silicon quad-core processor og et 4050 mAh batteri. Sammen med Huaweis Quick Power Control (QPC) og Automated Discontinuous Reception (ADRX) batteriteknologi og hurtigdelingsteknologi er Huawei Ascend Mate beviset på, at større er bedre.
?Huawei Ascend Mate er et solidt bevis på vores innovation og på, hvordan vi tænker brugeroplevelsen med i produktdesignet. Udover en fantastisk skærm har Huawei Ascend Mate et 4050 mAh batteri med smart power-saving teknologi, som giver op til to dages batteri ved en enkelt opladning. Der er tale om det hurtigst opladende batteri i klassen, og det sparer op til 30 procent opladningstid. Vi har virkelig lagt os i selen for at kunne præsentere produkter som skaber fortsat bedre brugeroplevelser, og der er masser af flere spændende ting på bedding til forbrugerne i 2013,? siger Marie Dam Feldborg, marketing manager, Huawei Danmark.
Skærmopløsningen er 1280 x 720 og giver en flot klarhed og farvenøjagtighed. Takket været ?Magic Touch? funktionen får brugeren en langt bedre skærmreaktion selv ved brug af handsker. Huawei Ascend Mate er slank i designet og kun 6.5 mm på det tyndeste sted på telefonen.
Huawei Ascend Mate forventes på det europæiske marked i 3. kvartal 2013.
Kilde: Pressemeddelse Huawei