På CES-udstillingen lancerede HP den første fritstående skærm med Beats Audio.
HP Envy x2712 er en 27-tommers LCD-skærm med IPS-teknologi.
Den er udstyret med lydsystemet Beats Audio by Dr Dre. De indbyggede højtalere er vinklet opad, for bedre perspektiv og fylde i lyden, med en lytteposition tæt på skærmen. Det skulle ifølge HP give muligheden for at opleve musik på en helt ny måde, i forhold til traditionelle skærme.
Det 27-tommer store IPS-panel er udviklet med glas fra kant til kant, i et tyndt design (13,95 mm). IPS-teknologien (In-Plane Switching) giver en god betragtningsvinkel (178 grader horisontalt og vertikalt) og står bedre og skarpere end konventionelle TN-paneler (Twisted Nematic).
Skærmen kan leveres fra februar 2013 til en vejledende pris fra kr. 3.799,-