Hvornår er en Phablet en Phablet? Og hvornår er der bare tale om en kæmpe-telefon? Er det stylus?en, der gør en Galaxy Note til en Phablet, f.eks.? Eller er det skærmstørrelsen?
Det spørgsmål kan man passende stille sig selv, når man bliver konfronteret med den nyeste model fra kinesiske ZTE, der blot hedder P945, og som websitet Unwired View har gravet op i Kina. Firmaet kalder det selv for en smartphone, men skærmen på denne telefon trækker den ret meget over mod tablet-land. Den er nemlig på hele 5,7 tommer ? hvilket 0,2 tommer mere end Galaxy Note II.
Til gengæld er skærmens opløsning kun 720p, hvilket kan undre, eftersom den 0,7 tommer mindre Z5-model fra ZTE har fuld 1080p opløsning ombord. Det er heller ikke fordi, ZTE har brugt den ekstra plads på en større processor. Der sidder en quad-core-processor på 1,2 GHz i den, hvilket efterhånden er standard på større smartphones. Bagkameraet er på 8MP, og frontkameraet på 1 MP, så det er heller ikke fordi, det er specielt imponerende.
Til gengæld har ZTE brugt plads på batteriet. Der sidder et 3000 mAh-batteri i telefonen, så den skulle gerne kunne holde i lang tid på en opladning, selv med så stor en skærm.
ZTE forventer at vise P945 frem på CES-messen i næste uge.