Forside * Nyheder

BRIK-landene overhaler på elektronik-indkøb


  Kilde: Statista

 


Det er ikke længere USA og Vesteuropa der har føretrøjen på, når det kommer til elektronikindkøb.


I Kina forvbenter hver indbygger at bruge næsten 50% mere på indkøb af forbrugerelektronik i år, end de gør i Sverige. Det fremgår af seneste markedsprognose fra konsulentbureauet Accenture.


I statistikken kan man se at det er BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) der får de store spenderbukser på i år, når det kommer til elektronik-indkøbene.


Dermed er det ikke længere USA og Vesteuropa der kan bryste sig af at ligge i førefeltet, når det kommer til lysten til elektronikindkøb.


Accentures rapport bygger på en kvantitativ online undersøgelse i 11 lande, hvor Danmark ikke deltog. Her har de spurgt i alt 11.000 personer om deres forventninger til årets elektronikindkøb.


Hvor indbyggere i Kina forventer at bruge for 8.340 kroner på elektronik i år i gennemsnit, så venter svenskerne “kun” at købe for 5.660 kroner hver.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.