Netflix udsender hver måned en oversigt, der viser hvilke internetudbydere som leverer den bedste Netflix-oplevelse.
Endnu engang er Stofa i top, efterfulgt af elselskabernes fibernet med TREFOR og Sydenergi som månedens højdespringere. YouSee er en del af TDC.
Bemærkelsesværdigt er også at YouSees datterselskab Dansk Kabel TV er dumpet 5 pladser ned af listen, men det kan skyldes de igangværende omlægninger hvor internetkunderne hos DKTV flyttes over under TDC/YouSee.
At TDC scorer dårligt skyldes nok at de har mange ADSL-kunder med langsommere forbindelser, modsat fiberselskaberne. På mobilsiden er TDC dog med helt i front.
Efterhånden som Netflix-kunderne tager de nye muligheder for SuperHD i brug, må det formodes at Stofa begynder at falde ned af listen. Dette fordi de, ligesom YouSee, har valgt at stå udenfor Netflix Open Connect samarbejdet, med lokale Netflix-servere tæt på slutbrugerne. Servere der streamer filmene ud i en højere kvalitet.
December 2012