Viasat har fået en påtale for en reklame, hvor prisen var vildledende.
Forbrugerombudsmanden har indskærpet over for Viasat, at hvis prisen for et tv-abonnement varierer i abonnementsperioden, skal der oplyses klart og tydeligt herom i reklamen for abonnementet.
Baggrunden for sagen var en tv-reklame i efteråret 2010, der reklamerede for produktet ?Danmarkspakken?.
I reklamens speak blev det oplyst, at prisen i de første 6 måneder var 99 kr. I en stor orange cirkel blev der samtidig oplyst følgende: ?Abo./md. første 6 mdr. 99,-?.
Men man skulle ned i teksten med småt, for at se at abonnmentets bindingsperiode var 12 måneder og den månedlige pris steg til kr. 369 i de sidste 6 måneder. Forbrugerombudsmanden fandt, at den manglende fremhævelse af abonnementsprisen i de sidste 6 måneder var en overtrædelse af markedsføringslovens § 3 om vildledning.
Viasat har lovet at fremhæve tydeligere, hvis prisen ændrer sig i abonnementsperioden. Siden denne reklame blev vist er reglerne for bindingsperioder dog ændret, så det maksimale som privatkunder kan bindes er 6 måneder.