Forside * Nyheder

Rygte: Apple iPad 5 klar til marts


 


 


Design-elementerne vil være hentet fra iPad Mini, når næste iPad er klar til marts, lyder det fra blogger.


Lad det være sagt med det samme, dette vil kun være et af mange rygter frem mod Apples annoncering af den næste iPad.


Når det aligevel er interessant, er det fordi bloggeren citerer en unavngiven kilde internt i Apple Inc. Ofte er den type rygter fra 3. eller 4. hånd i produktionsmiljøer eller salgsled.


Det er bloggeren Amily Nadia Jones, der skriver på Silicon India Blogs, om den næste iPad. Lad os kalde den iPad 5 for nemhedens skyld, altså den 5. udgave af den store Apple iPad.


?Ifølge min insider-kilde, så kan den 5. iPad blive frigivet i marts 2013. Kilden fortalte af den nye iPad vil ligne iPad Mini i design og detaljer, og være tyndere og lettere.” fortæller Amily på bloggen.


Både iPad 2 og iPad (3) blev annonceret omkring marts måned i hhv. 2011 og 2012, og selvom Apple nåede at skyde en nyere opdateret iPad ind i produktsortimentet her til oktober, så er det ventet kun at være en midlertidig model.


Iagttagere venter derfor at se en stor iPad til fortåret, der er ligeså “hot” som iPad Mini, og det falder dette rygte jo fint i tråd med. Men intet er sikkert før Apple står klar med den på scenen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.