Forside * Nyheder

Monitor Audio introducerer MASS


 


Den engelske højttalerspecialist Monitor Audio er klar med den helt nye højttalerserie MASS.


MASS højttalerserien udnytter den know-how Monitor Audio har opnået gennem intensiv udvikling og en konstant strøm af nye modeller, som konstruktørerne har taget ved lære af. MASS indeholder således enheder der benytter Monitor Audio’s egen patenterede C-CAM membran-teknologi, hvor en særlig legering af aluminium og magnesium er belagt med keramik. High-tech, in-house udviklet teknologi, med andre ord.


Går man Mass højttalerne efter i sømmene, bemærker man straks den attention to detail, der er med til at vride det yderste ud af teknologien: Skjult under bundpladen findes en kraftigt dimensioneret skrue-terminal ? ingen billige klem-terminaler her ? og bas-porten benytter Monitor Audio’s egen Hi-Ve teknologi, som ved hjælp af små riller i porten sammen med den særlige afrundede udformning minimerer støj fra porten.


MASS serien består af MASS 10 satellit-højttaleren, der benyttes som front og baghøjttaler, MASS Center der leveres med en lille fod men ellers er lydmæssigt identisk med MASS 10, og ikke mindst MASS W200 subwooferen, der på grund af det afrundede design ser mindre ud end den reelt er:


Dybbassen leveres af en 10? aktiv enhed, der forstærkes af en 10? passiv enhed på modsatte side. Enheden drives af en 220 watt forstærker, med mulighed for automatisk tænd/sluk ved hjælp af et trigger-kabel fra surround-receiveren.


 


Priser og tilgængelighed


MASS er klar til levering nu.



  • MASS 10, kr. 899,- /stk

  • MASS Center, kr. 899,-

  • MASS W200, kr. 3.499,-

Find nærmeste forhandler på: KC Audio

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.