I denne klumme tænker skribenten en smule over, om det rette tidspunkt at skifte sit 42″ TV ud nogensinde kommer.
Årets CES-messe nærmer sig med hastige skridt. Og det betyder at alle producenterne af den forbrugerelektronik, der skal vises frem, begynder at tease nyhederne.
Det betyder også, at man som journalist bliver spammet af PR-folk med interview-tilbud fra små kinesiske firmaer, man aldrig har hørt om (og fra store firmaer, man HAR hørt om, men hvor interview-personen bare ikke er interessant for andre end IT-branchenørder. Og man kan alligevel ikke forvente at få nogle spændende nyheder ud af personen, der ikke allerede er blevet meldt ud i pressemeddelelser.)
Men tilbage til hardwaren. I år var noget af det første, denne journalist fik smidt ind i indbakken, en pressemeddelelse fra det amerikanske firma Westinghouse. De er en af de der store giganter, ligesom GE, der laver alt fra strygejern til elevatorer. De laver dog også billige TV-apparater, der bliver solgt i Bilka-lignende forretninger.
110 tommer
I år havde Westinghouse tænkt sig at møde op med et 4K-tv på 110 tommer. Det var da en sjov nyhed, tænkte jeg. Pudsigt, at Westinghouse kom før de store, asiatiske giganter med en sådan kolos. Det varede da heller ikke mere end et par dage, før Samsung meddelte, at de skam også havde tænkt sig at vise et 110 tommers 4K-tv frem på CES.
Nu er 110 tommer ikke det største tv, vi har set på markedet til dato. Panasonic viste allerede i 2010 et 152 tommers tv frem. Alligevel fik de to pressemeddelelser om de nye 4K-tv?er mig til at tænke: ?Hvornår stopper det??
Ikke, at jeg på nogen måde mener, at der er noget i vejen med de mennesker, der gerne vil have så stor en skærm som muligt, det må de om. Men det lader til, at der ikke rigtig er noget loft for, hvor store skærme, vi gerne vil have.
Hvis der er en grænse, må det være væggens størrelse. På et besøg i Microsofts ?Home of the Future? i Seattle har jeg set, hvordan de forestiller sig aktive, intelligente vægge, der kan vise et billede på tværs af hele væggen. Philips arbejder så vidt jeg ved også på billigt tapet, der bliver til en skærm, når du klistrer det op.
Hvad med resten af stuen?
Men hvis man vælger en skærm på størrelse med en hel væg, render man ind i et andet problem: Møbler. Med mindre, man ligefrem har dedikeret et rum i huset til at være hjemmebiograf, så vil der næsten altid være møbler i vejen for ens udsyn. For de fleste mennesker vil det altså ikke rigtig kunne betale sig.
De fleste af os har sikkert også prøvet i en periode at bruge en projektor i stedet for et TV. For mig var det altid irriterende, når man bare lige ville se nyheder, at projektoren først skulle varme op, og at SD-billedkvaliteten (det var dengang) så ud ad h? til, når det blev blæst op.
Når en tv-skærm kommer op over 100 tommer, så begynder vi at være inde på projektorernes territorie. Jeg tror, nogle af de største lærreder, jeg har set til hjemmebiografbrug ligger på omkring 200 tommer. Men langt de fleste ligger på mellem 100 og 150.
Det betyder, at projektorer pludselig ikke længere er relevante. Måske er det derfor, salget af dem styrtdykker lige nu. Men betyder det samtidig, at det magiske tal for skærmstørrelser ligger mellem 100 og 150 tommer?
Som at kigge ud ad vinduet
Det næste spørgsmål er så: Hvad med opløsningen? Hvornår stopper DEN udvikling? Lige nu laves der film i 8K, der så skaleres ned til 4K eller 2K, afhængig af, hvilken biograf, der skal vise den. Bliver vi først tilfredse, når det at kigge på en skærm er ligesom at kigge ud ad vinduet?
Jeg gik ind og så ?Hobbitten? i HFR-udgaven. Som rygtet siger, ligner det tv snarere end film. Det ser pludselig meget realistisk ud, snarere end det ligner en Hollywood-film (Det kunne jeg så godt lide, fordi det, der blev vist frem var MEGET urealistisk. Men jeg kan godt forstå, hvis andre ikke har det sådan.)
Men det gør også bevidstheden om, hvad der får en film til at ligne en film, meget større blandt et almindeligt publikum. Og vi vil nok i meget høj grad have film til at ligne film. Det betyder 24 billeder i sekundet med sorte frames imellem og en opløsning, der ikke kommer over 4K. Det er nemlig den opløsning, filmfolk siger, kommer tættest på gammeldags celluloid.
Så er 4K grænsen? Eller kommer vi til at vænne os til et nyt film-look? Bliver alle vores fjernsyn inden for en kort årrække på størrelser et sted mellem 100 og 150 tommer? Jeg ved det ikke.
Det rette tidspunkt?kommer aldrig
Jeg ved bare, at jeg købte et 1080p-tv på 42 tommer fra Toshiba for 5.600 kroner for lidt over fire år siden. Det har et fremragende HD-billede og har alle de stik-forbindelser, jeg skal bruge. Først lovede jeg mig selv, at jeg ville skifte det ud, når 55-tommerne kom ned i samme pris. Det er de nu (her i USA). Men nu vil jeg hellere vente til 60-tommerne kommer ned i pris.
Eller faktisk vil jeg hellere vente, til der kommer et 4K-tv til en ordentlig pris. Gerne i 60 tommer. Eller måske skulle man vente, indtil 84-tommerne kommer ned i pris. Eller lige se, hvordan Samsungs eller Westinghouses 110-tommers 4K-tv ser ud?
Noget siger mig, at hvis jeg har tænkt mig at vente, til skærmstørrelserne og opløsningerne finder et naturligt leje, kommer jeg til at vente længe endnu.
