Forside * Fokus

Hobitten tvang biograferne til at opdatere grej


 


Ny filmmagi har set dagens lys


Hobbitten med dobbelt hastighed tvinger biografer ud i at investere i nyt og opdateret udstyr.


J.R.R. Tolkiens Hobitten har nu haft premiere i første biograf. Det skete onsdag d. 28/11 i New Zealand. 


Den længe ventede triologi Hobitten, bygget over J.R.R. Tolkiens roman Hobitten samt noter, havde verdenspremiere i Wellington New Zealand onsdag d. 28/11. Filmen er den første der er optaget med 48 billeder pr. sekund, og det endda i 3D med 48 billeder pr. sekund pr. øje.


Forestillingen blev dermed også verdenspremieren på RealD 3D|HFR, som var det system Peter Jackson havde valgt skulle benyttes til premieren på hans første film i Hobbit-trilogien.


 


What?s new?


Siden lydens indtog i Hollywood i slutningen af 1920?erne, er filmillusionen blevet skabt ved at vise 24 forskellige billeder på lærredet hvert eneste sekund. Hastigheden blev valgt både af tekniske og økonomiske årsager. En filmblænde blev sidenhen normal i enhver filmprojektor således at hvert billede blev vist to gange for i alt at sende 48 lysglimt op på lærredet hvert sekund. Til sammenligning udsender en alm. elpære (glødepære) 50 lysglimt pr. sekund.


Gennem tiden har adskillige instruktører og filmfotografer har følt sig begrænset af 24 fps (frames per second/billeder pr. sekund), hvilket har ført til flere forskellige forsøg igennem filmhistorien. I 1958 var f.eks. Todd-AO fremme med 30 fps. og Motion Master og Showcan forsøgte sig så sent som i 1990?erne med en række testfilm med højere hastighed. Men både udgiften til selve filmmaterialet, fremkaldelsen og kravene til fremvisningen har indtil nu været al for uoverskuelig til, at filmbranchen har kastet sig ud i denne enorme økonomiske risiko.


 



 


Hvorfor HFR?


I sin nye film ?Hobbitten: En uventet rejse? udnytter Peter Jackson de digitale muligheder.


Teknologien kaldes HFR (High Frame Rate, som nok bedst kan oversættes med ?hurtige billeder?). Resultatet er, at filmen på lærredet bliver endnu mere skarp, levende og helt uden slør, når kameraet panorerer eller der er hurtig action på lærredet.


Med et mere flydende billede uden uregelmæssigheder forstærkes illusionen i hidtil uset grad og publikum vil med kombinationen af 3D og HFR opleve, at billederne bliver ufatteligt naturtro.


Peter Jackson om HFR: ?En af de største fordele er det faktum, at øjet oplever dobbelt så mange billeder pr. sekund, som giver filmen en vidunderlig fordybende kvalitet. Jeg syntes, at HFR er fantastisk?.


 


Nyt format kræver ny teknologi


For at kunne vise ?Hobbitten? i både 3D og HFR formatet har biograferne investeret i ny teknologi. Et valg man allerede har truffet i CinemaxX, hvor man netop har fået installeret HFR udstyr og dermed er klar til at vise ?Hobbitten? i 3D|HFR.


Administrerende direktør for CinemaxX, Kim Brochdorf begrunder valget:


?Udviklingen indenfor biografteknologi slutter ikke ved digitaliseringen ? det er blot begyndelsen på en ny æra. Digitaliseringen har allerede givet os det nye RealD 3D format, og det er kun naturligt, at de mest visionære af filmskaberne bliver ved med at udforske de nye muligheder, som digitaliseringen åbner op for og at vi som biograf viser filmene for publikum, som de er tænkt, da de blev skabt.?


Det er ikke kun ?Hobbitten?-trilogien der kommer i det nye HFR format. James Cameron har også meddelt at ?Avatar 2? og ?Avatar 3? vil blive produceret i HFR.


?Peter Jackson og James Camerons bidrag til en bedre filmoplevelse er uvurderlige?, udtaler filmchef i CinemaxX, Rikart Olander Købke. ?Det er jo de helt tunge drenge, der fører an her og de har før stået for de helt store nyskabelser. Tænk bare på Jacksons brug af motion capture til skabelsen af Gollum i ?Ringenes Herre?, samt Camerons brug af CGI i ?Terminator 2?, og ikke mindst hans visionære 3D gennembrud med ?Avatar?.


 


617221_10151290921261558_46643 


 


Er den nye teknologi dyr for biograferne?


Investeringen i projektorer afhænger af hvad biografen havde forinden. Forleden talte politiken med Danske Biografer om det emne.


“Noget digitalt udstyr er nu så forældet, at det ikke kan opdateres, og så er man nødt til at købe en ny digital projektor. Så taler vi 800.000-900.000 kroner. Har man derimod investeret i digitalt udstyr for nylig, kan det opdateres for småpenge. Og så er der biograferne i midten med halvnyt udstyr, som kan opgradere for 10.000-50.000 kroner,” lød det fra formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, til politiken.dk.


 


Teknikken bag RealD 3D/HFR


Filmprojektorer fungerer på hver sin måde hvad angår HFR, billeder pr. sekund samt lysglimt. CinemaxX benytter RealD samt Sony Digital Cinema Projektorer og DLP-projektorer når ?Hobbiten: En uventet rejse? opleves i 3D.


RealD har udviklet teknologien bag den nye generation af 3D-film. For at skabe en flerdimensionel effekt bliver der vist to billeder på samme tid – et billede til hvert øje – højre billede og venstre billede. Hjernen ?smelter? så de to billeder sammen med hjælp fra 3D-brillen.


På denne måde kopiere 3D, den måde vores øjne opfatter omverdenen på. DLP-projektorer afvikler 3D-film sekventielt. Billederne vises skiftevis til venstre og højre øje.


Standard film afvikles ved 24 fps og en standard 3D-film med 48 fps: 24 billeder til venstre øje og 24 billeder til højre øje. Hvert af de 24 billeder bliver vist tre gange også kaldet ?triple flash?.


3D-film optaget med 24 fps vises altså med 144 lysglimt pr. sekund (48 billeder x triple flash = 144 lysglimt pr. sekund).


Når en film (som ?Hobbitten?) er optaget med 48 fps afvikles en 3D-film med 96 fps: 48 billeder til venstre øje og 48 billeder til højre øje. Hvert af de 48 billeder bliver vist to gange. 3D-film optaget med 48 fps vises altså med 192 lysglimt pr. sekund (96 billeder x 2 flash/lysglimt = 192 lysglimt pr. sekund).


For at skabe 3D benytter DLP-projektoren RealD XL der er aktive polariserede filtre. Der benyttes flydende krystaller til at skifte mellem de to polariseringer. Dette skift tager omkring 400 mikrosekunder at udføre. Elektronikken, der styrer polariseringen, kan håndtere op til 240 lysglimt pr. sekund og dermed afvikle alle HFR-film.


For at skabe 3D benytter Sony-projektoren RealD XLS. RealD XLS er forsynet med to objektiver ? et til hvert øje. XLS er ikke elektronisk og benytter ikke ekstra lysglimt da hvert af de 96 billeder afvikles konstant og ikke sekventielt. RealD XLS har ingen øvre grænse for hastigheden af HFR. RealD XLS er udviklet i samarbejde med Sony.


 


Bare en dille?


Selvom der allerede inden premiere har lydt kritiske røster om formatet HFR ser FOR virkeligt ud, er filmindustrien i Hollywood ikke i tvivl om, at formatet er fremtiden. Dan Feldman, præsident for Warners amerikanske distributionsafdeling udtaler: ?Vi er meget engageret i high frame rates, som vi ser som den vigtigste ændring i biografsektoren formentlig siden fremkomsten af tonefilm.?


Kim Brochdorf supplerer: ?Det er klart, at HFR vil opleves anderledes, når vi altid har set film med halvt så mange billeder pr. sekund, men HFR er meget tættere på hvad øjet faktisk opfatter og derved en helt ny filmisk oplevelse, der vil virke meget mere virkelig end vi er vant til. I CinemaxX tilbyder vi ?Hobitten? i alle tre formater RealD 3D/HFR, RealD 3D samt 2D, så kan vore gæster kan selv vælge hvilken version af filmen de vil se?.


 







Faktabox


Dansk premiere d. 12/12


?Hobbitten? er Peter Jacksons længe ventede filmatisering af JR R Tolkiens bog, der foregår før ?Ringenes Herre?. Filmatiseringen der bl.a. byder på et gensyn med Ian McKellen som Gandalf, kommer ligesom ?Ringenes Herre? i tre dele. 1. del ?En uventet rejse? har premiere den 12. december i 2012, 2. del kommer i december 2013, mens 3. og sidste del vil være i biograferne i løbet af sommeren 2014.


HFR = High Frame Rate/flere billeder pr. sekund. Hidtil har standarden været at vise 24 billeder pr. sekund på biograflærredet. I ?Hobbitten? vil publikum få en 3D oplevelse med 48 billeder i sekundet, hvilket giver en helt skarp og meget naturtro oplevelse.


Digitaliseringen af biograferne har gjort HFR praktisk muligt. Når filmindustrien har fastholdt standarden på 24 billeder i sekundet i så mange år, hænger det sammen med, at det før digitaliseringen ville have krævet den dobbelte længde fysisk filmmateriale at fremstille hver eneste filmkopi, hvis man skulle op på 48 billeder i sekundet. Dermed ville filmene i produktion og fragt være blevet væsentligt dyrere for filmindustrien. Den forhindring er væk med digitaliseringen, og Peter Jackson er den første til at udfordre den næsten 100 år gamle standard.


 


Danske biografer med HFR-teknologi


CinemaxX og Nordisk Film er blandt de biografer der har investeret i ny den ny HFR-teknologi. Her er en liste over de biografer vi har oplysninger om:


A
Aalborg: Biocity
Aarhus: Biocity
Aarhus: CinemaxX
Albertslund: Biograferne

B
Bagsværd: Bibliografen
Ballerup: Baltoppen
Bjerringbro: Bjerringbro Biograf

E

Esbjerg: BioCity

F

Fanø: Bio
Fredericia: Panorama
Frederiksberg: Falkoner Biografen
Frederikshavn: Palads 1-2-3

G

Greenaa: Kino Grenaa
Glostrup: Glostrup Bio

H

Haderslev: Kosmorama
Haslev: Haslev Bio
Helsingør: Cinema Center
Herning: BioCity
Hillerød: Biocity
Hjørring: Biocenter
Holstebro: Scala Center
Horsens: Megascope
Hvalsø: Hvalsø Bio

K

Karup: Karup Bio
Kastrup: Kastrup Bio
Kgs. Lyngby: Kinopalæet
Kolding: BioCenter
København: Empire Bio

København: Imperial
København: Palads
København: Park Bio
København: CinemaxX

L

Løgstør: Løgstør Bio

N

Nykøbing Falster: Scala Bio
Næstved: Bio Næstved 1/2/3/4/5
Næstved: BioCity

O

Odense: Biocity
Odense: CinemaxX

P

Pandrup: Pandrup Bio

R

Randers: BioCity
Roskilde: Kino Ro´s Torv
Rødding: Rødding Bio

S

Silkeborg: Bio Silkeborg
Skagen: Skagen Bio
Skive: Cinema 3
Slagelse: Panorama
Svendborg: Scala 1-2-3-4
Struer: Apollon

T

Taastrup: Biocity
Thisted: Kino 1-2-3
Tønder: Biografen 1&2

V

Vejle: Lido Biograferne
Viborg Biografcenter Fotorama
Værløse: Værløse Bio


Oversigten er ikke komplet, den udvides løbende efterhånden som vi får informationer ind.

Kilder til oversigten: Læserne, CineMaxx, 48-fps-theater, kino.dk, ebillet.dk m.fl.


Artikelkilder: CinemaxX og politiken.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.