Forside * Nyheder

Fire sæt Dynaudio Special 25 til salg


 


Jubilæumshøjttaleren Dynaudio Special 25 blev revet væk ved første salg i 2010, nu er tilbage i et stærkt begrænset antal.


Dynaudio fejrede sit 25 års jubilæum med en af de fineste standerhøjttalere verden endnu havde set: Special Twenty-Five. Den blev introduceret i en nummereret serie på i alt 1000 par. Disse var med 25 års garanti og signeret af grundlæggeren af Dynaudio: Wilfried Ehrenholz. Efter kort tid var disse udsolgt og da efterspørgslen fra kunder og distributører stadig var stor blev der introduceret en unummereret serie. Denne blev solgt i adskillige tusinde par. I 2010 valgte Dynaudio at producere en mindre ekstra-serie, som ligeledes blev revet væk.


Det var ikke planlagt at producere flere, men da Dynaudio ved en lager-oprydning viste sig at have fire sæt kabinetter i overskud, overtalte Tape Connection dem, til at bygge dem færdig.


Derfor kan Tape Connection nu helt eksklusivt sætte de absolut sidste fire sæt Special 25 til salg.


Special Twenty-Five er udstyret med nogle af de absolut bedste Dynaudio højttalerenheder: Diskanten bliver varetaget af den kritikker roste og anerkendte Esotar2 diskant. Den 28 mm silkedome kan gengive diskant ekstremt naturtro, dynamisk og transparent. Den 8? bas/mellemtoneenhed er direkte nedarvet fra den 650.000 kr dyre topmodel, Evidence Master.


Disse fire sæt er udført i en helt unik finish, med den fantastisk flotte mørke Mocca-finér. Bemærk at disse fire sæt leveres med kabinetter i ren, bejdset finér, uden højglans lakering. Der er med andre ord tale om et ægte samler-objekt.


 


Pris og tilgængelighed


Special 25 koster kr. 15.999,- per styk.


Forhandles af: Tape Connection

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.