Forside * Nyheder

Apple har testet iTV i årevis


Et af de mange designbud på Apples kommende tv, som internettet byder på.


Apple har sammen med partnere som Sharp og Foxconn udviklet på deres tv i længere tid, end vi lige har gået og troet. Det mener Wall Street Journal i hvert fald at vide.


Ifølge avisens kilder har Apple testet tv-modellen, der i folkemunde hedder ?iTV? i ?årevis?. Wall Street Journal mener, at tv?et er rykket en tand nærmere lanceringen, efter disse rygter er sluppet ud, og ikke mindst siden Tim Cook i sidste uge gentog sin udtalelse om at lanceringen af et tv har ?intens interesse? hos Apple.


Fra andre kilder hedder det sig, at en af Apples andre chefer, Eddy Cue, stadig er i gang med at overbevise tv-selskaberne om at man skulle kunne livestreame deres tv-signal gennem iTunes, sådan at man end ikke behøver et kabelabonnement eller en digital antenne for at se tv på et ?iTV?.


Men tv-selskaberne lever i et symbioseforhold med kabel-tv-udbyderne, og de er ikke specielt interesserede i at lade det hele gå over på IP. Så måske bliver det dem, der i sidste ende forsinker hele processen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.