Forside * Nyheder

Verdens største kommericielle UHD TV på CES


Tidligere prototype af et 70″ Samsung Ultra HD TV


 


Fabrikanterne går sig klar til årets CES-brag, og Samsung bringer et 85″ Ultra HD (4K) TV med til Las Vegas.


“Verdens største kommercielle UHD TV”, sådan kalder Samsung selv det jumbo-tv de har med på CES-udstillingen til januar i Las Vegas. CES er traditionelt den udstilling på året der bringer flest nyheder indenfor hjemmets elektronik.


Ultra HD er det som tidligere blev kaldt 4K. Det er en opløsning på fire gange full HD (1080P).


Med 85″ er Samsungs Ultra HD TV lige én tomme større end de tilsvarende fra LG og Sony, og så er det jo størst. For nu.


Det nye højopløselige jumbo-tv fra Samsung har samtidig modtaget en CES Innovation Award. Det fortæller Samsung i en pressemeddelelse.


Samsung lover forbedret bagbelysning for bedre oplevelse af sort-niveauer, klare billeder og dynamisk lyd, i dette nye TV hvis øvrige detaljer, pris og tilgængelighed vi må have tilgode lidt endnu.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.