Et dansk spil i fin form. Skaldepanden Agent 47 er tilbage i nyt spil.
Efter mange års venten, er det med en let skjult stolthed, at jeg endelig kan barbere håret af hovedet, tage det sorte jakkesæt med tilhørende røde slips på og hoppe ind i danske IO Interactives nyeste udgave af Hitman-serien.
Hitman: Absolution har efterhånden været længe undervejs.
Fans over hele verden har med spænding fulgt med i udviklingen og gennemanalyseret de små godbidder IO Interactive har lækket undervejs. Til rygter om at nye færdigheder, såsom Instinct ville gøre spillet for let til det mindre ramaskrig omkring den famøse Nonne-demo. Derfor var det med en del spænding i kroppen, at spillet blev smidt i konsollen.
Agent 47 ? genkendelsens glæde.
I Hitman: Absolution spiller man endnu engang Agent 47 med hans karakteristiske udseende og påklædning. Som en lettere hjernevasket agent har man dræbt og sneget sig igennem de forrige Hitman spil uden de store samvittighedskvaler.
I Hitman: Absolution ændres dette, da man i sin første opgave skal slå sin gamle kontaktperson Diana ihjel, efter at denne har forrådt ICA(International Contract Agency)og bortført pigen Victoria fra selvsamme. Efter du har opsøgt Diana og hendes liv er ved at rinde ud, så beder hun dig passe på pigen Victoria og ikke at aflevere hende tilbage til ICA, uden yderligere at forklare hvorfor. Herefter fortsætter historien i din søgen efter at finde ud af hvem Victoria er og hvorfor hun er så vigtig for ICA.
Uden at skulle afsløre yderligere, så er historien i Hitman: Absolution lidt svag. Agent 47´s bevæggrunde til pludseligt, at bryde med ICA og skjule Victoria på et børnehjem forklares ikke nærmere og historien er derefter lang tid om at komme i gang. Samtidig er det en svær kunst, at kæde en masse snigmord og drab sammen i en velfortalt og god historie. IO gør et godt forsøg, men mangler i sidste ende lidt, når man sammenligner med fx Dishonored og Assassins Creed.
En fryd for øje- og øre
Mens historien er lidt svag, er andre dele af Hitman: Absolution virkelig gode. For at starte med grafikken, så er spillet og dets lydbillede rigtig flot. Lækre baner, samt smuk person- og baggrundsgrafik gør Absolution til en fryd for øjet. Veludførte cutscener og flot in-game grafik, krydret med en rigtig dyster stemning i form af stemningsfuld underlægningsmusik og stemmeskuespil.
Styringen af Agent 47 er også rigtig god og forholdsvis præcis. Man kan hurtigt navigere imellem de forskellige våben man har og man har god kontrol med Agent 47, når han enten sniger sig rundt og dræber folk med hans fiber wire eller når han løber igennem lokalet med et haglgevær og spreder død og ødelæggelse.
Nogle gange havde jeg dog problemer med at få Agent 47 til at tage fat i genstande, hoppe op på overhæng osv. Dette var især gældende, når der fx var flere genstande placeret i samme nærområde, som bl.a. førte til utilsigtede omklædninger og enkelte gange til detonering af eksplosiver. Nærkampsystemet er desuden virkelig vellykket og det er en fornøjelse at se Agent 47 nedkæmpe sine fjender med de bare næver.
En anden lille mærkværdighed kommer sig nogle gange til udtryk i spillets kunstige intelligens. Generelt reagerer og opfører personerne i Hitman sig ganske realistisk og fornuftigt. De har nogle realistiske reaktions- og bevægelsesmønstre, både når du er skjult og når du er synlig.
Dog er jeg flere gange stødt på, at vagterne pludselig stopper i deres bevægelsesmønstre og så bliver stående samme sted i meget lang tid(ca. 15 min), hvilket gør at man enten kan genstarte sit checkpoints og starte forfra eller opgive at snige sig rundt og så bare trække pistolen og skyde vagten. Dette er ret ærgerligt, især da der er langt imellem checkpoints og da disse ikke automatisk aktiveres, så starter man nogle gange langt tilbage på banen.
Svært, sværere, sværest
Hitman: Absolution er bestemt en udfordring. Selv på normal sværhedsgrad, skal man passe gevaldig på og udtænke en god plan inden man kaster sig ud i sin færd. Hvis man ønsker den ultimative udfordring, så skal man bare sætte sværhedsgraden til Purist. Ifølge udviklerne selv, har ingen på deres kontor været i stand til at tæmme dette niveau (men det kan lade sig gøre i teorien siger de).
En af de nye ideer, som IO Interactive har proppet ind i spillet er den såkaldte Instinct evne, hvori Agent 47 fx kan se vagterne igennem vægge, se deres bevægelsesmønstre etc. Alt sammen noget, som vi også har set andre spil benytte sig af og som er meget gavnligt i planlægning af sin videre færd. Personligt syntes jeg Instinct er tilpas afdæmpet, så det ikke ødelægger noget, men derimod er en kærkommen feature.
Ellers ligner Hitman sig selv og gamle klassikere såsom snigmord med Agent 47´s fiber wire, diverse forklædninger og at gemme lig af vejen i skabe og affaldscontainere, er selvfølgelig en fast og stor del af spillet.
Til sidst skal der lige nævnes muligheden for at lave sine egne lejemord/contracts. Kort fortalt vælger du et nyt mål i en af spillets baner og udfører et drab på denne med valgfrit mordvåben. Efterfølgende sender du så din contract ud i multiplayeruniverset og så er det op til alle de andre Hitman spillere at gentage din bedrift. En lille sjov feature, som giver et nærmest endeløst indhold. Forhåbentlig også en feature, som bliver udvidet med nye baner etc.
Konklusion:
Hitman: Absolution er et rigtig godt spil. Den flotte grafik og den flotte stemning danner baggrund for et godt actionspil, som både rummer snigmord og til tider hårdt pumpet action.
De mange forskellige tilgangsvinkler til banerne gør også, at man får lyst til at genspille dem og prøve en ny metode til sine drab. Indførelsen af Instinct gør også det hele lidt mere letfordøjeligt, så man fx undgår for mange prøveforsøg på at læse vagternes bevægelsesmønstre.
Spillet når dog ikke op i helt samme niveau som fx Dishonored, da historien ikke er nær så velskrevet og spillet til tider føles lidt for lineært.
Plus:
Flot grafik og flot stemning. Mange muligheder for drab, stor genspilsfaktor.
Minus:
Lidt svag historie, småproblemer med styring og AI engang imellem. Gammeldags checkpointsystem
Karakter 8/10
Udgivet af Square Enix
Udviklet af IO Interactive
Ude nu til PS3, Xbox 360 og Pc
Testet på PS3
