Apple har grund til at være stolte ovenpå launchen af iPad mini og fjerde generation af iPad.
Publikum har i hvert fald taget godt imod de to nye iPads, hvis man skal tro Apples egne data. De siger nemlig, at der blev langet tre millioner iPads over diskene i den forgangne weekend, efter de nye versioner blev frigivet til salg.
Apple har dog ikke givet os nogle detaljer om, hvilken af de to nye iPads, der bliver solgt flest af. I pressemeddelelsen bliver vi dog venligt mindet om, at den sidste rekord blev slået i marts, hvor der blev solgt ikke færre end 1.5 millioner iPads i de første par dage efter lanceringen af den dengang ?nye? iPad.
Så en fordobling er jo ganske pænt.Tim Cook siger antyder dog i pressemeddelelsen, at det er iPad mini, der hitter. “Vi har praktisk taget måtte melde udsolgt af iPad mini”, siger han.
Pressemeddelelsen afslører også, at udgaven med 4G/LTE ombord skulle lande indenfor “få uger.”