Forside * Nyheder

YouBio kommer til november


 


YouSee bekræfter at YouBio starter op i november måned, og lover en konkurrencedygtig pris.


Netflix, HBO, Viaplay og de andre bliver jo ikke alene om at føde de danske film-streaming kunder med indhold. YouSee satser stort på abonnement på film- og tv-serier, og forventer at sidde på 50% af markedet. Det skal bl.a. ske via et slagkraftigt indhold.


Nu hvor Netflix er lanceret og HBO ventes at være på trapperne, så kunne det godt se ud som om YouSee er kommet bagud allerede fra start, men de regner med at hente det tabte ind.


De lover samtidig en konkurrencedygtig pris, med hentydning til at både Netflix, HBO og Viaplay koster 79 kr/måned.


?Vi lancerer i løbet af november, og prisen bliver konkurrencedygtig. Det gælder både prisen på vores abonnementsprodukt, lejeprisen for de nyeste premierefilm og salgsprisen på vores nye YouBio boks,? fortæller vicedirektør Ulf Lund, YouSee, til Mediawatch.


YouSee tør dog ikke spå om markedets samlede størrelse, kun at der er et uudnyttet potentiale.


?Hvis seerne er lige så interesseret i filmleje og -køb, som journalisterne har været de seneste uger, så bliver det et kæmpe marked,? lyder det fra vicedirektør Ulf Lund til Mediawatch.


YouSee har allerede mærket potentialet via den nuværende filmleje (VOD) i YouSee Cinema, hvor der indtil dato har været 3 mio. udlejninger i 2012 mod 1. mio. året før.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.