Da undertegnede var en ung knægt i midten af 90´erne tilbragte jeg utallige timer med at skyde ufo´er og jagte rummænd i det oprindelige X-Com spil fra 1993. Det var derfor med stor spænding, at jeg så frem til Firaxis remake af dette klassiske spil.
Aliens vs. menneskeheden
I X-Com: Enemy Unknown, står jorden over for en invasion fra det ydre rum. Ufo´er er blevet set flyvende over vores byer og aliens skaber panik og rædsel, imens de angriber og bortfører mennesker. For at imødegå truslen fra det ydre rum bliver den tophemmelige militærenhed X-Com oprettet med dig som øverstkommanderende. Det er nu dit ansvar at bekæmpe disse aliens, som Jordens sidste og eneste forsvarslinje.
Du er selvfølgelig ikke alene, idet en gruppe af soldater, forskere og teknikere, er parate til at modtage dine ordrer. Som leder af projektet bestemmer du nemlig, hvor I skal fokusere jeres forskning og produktion. Satser du på at have de nyeste og kraftigste våben eller er det vigtigere at beskytte dine soldater med noget rustning. Valgene er mange og der er hverken tid eller ressourcer til at nå det hele. Derfor skal der hele tiden træffes nogle svære valg om hvilke forskningsprojekter og hvilken produktion du skal prioritere.
Jo bedre du kan forsvare landene fra angreb, jo flere penge får du tilført til X-Com programmet. Hvis du derimod ikke har kapaciteten eller slagkraften til fx. at skyde ufo´er ned, så risikerer du, at landene trækker deres støtte til programmet og du dermed mister værdifulde penge og resourcer.
Hævnens time
Selve kampene i X-Com foregår i en klassik 3D perspektiv, hvor man fra en skrå vinkel har oversigt ud over dele kamppladsen. Herefter flytter man sine folk i et turbaseret system, som man kender fra originalen og spil som fx. Hunters.
Da man kun kan se de dele af området, som ens soldater har visuelt udsyn over, så skal hvert et move og hver en placering overvejs nøje. Det er nemlig rigtig træls at opdage, at man har rykket sin bedste mand for langt frem og at der rundt om hjørnet står tre fjender, som om få øjeblikke vil slå din mand ihjel. Især hvis man spiller på Die-Hard mode, hvor man ikke kan spille missionerne om. Derfor bliver man hurtigt nød til at løbe fra cover til cover, imens man langsomt åbner op for hushjørner, lukkede døre og det indvendige af nedskudte ufoer. Styringen fungere fint og overskueligt og adgangen til de forskellige speciel abilities er også nem og god.
Det personlige fingeraftryk
Efterhånden som du får gennemfører flere missioner, så vil dine soldater få mere erfaring og stige i niveau/rank. Første gang din soldat stiger i niveau vil han blive tildelt en af spillets 4 figur klasser, henholdsvis heavy, support, assault og sniper. Hver af disse har deres helt eget skilltree og hver har en bestemt rolle at udfylde.
Hver gang de stiger skal du vælge hvilken ny skill de skal kunne mestre. Skal din Heavy kunne skyde 2 gange pr. tur, eller er det vigtigere, at han kan lægge en bygeild ud, som hjælper dine andre soldater med bedre at kunne ramme osv.
Det som gør X-com så specielt er, at du bl.a. via. missionerne og valgene af skills kommer til at knytte dig til hver enkelt af dine soldater. Det er derfor ekstra hårdt, når din yndlings sniper bliver dræbt under en mission, enten fordi du har lavet en fejl eller at modstanden bare var for stor. Dine soldater vil nemlig dø og nye må tage over i kampen mod de fremmed.
Grafisk er X-com ikke prangende. Det er holdt i en meget klassisk stil og især de forskellige små cutscener kunne være en del pænere. Selve grafikken i actionsekvenserne er dog ganske fin og behageligt for øjnene, men forvent ikke Heavy Rain grafik. Figurenes bevægelser er lidt akavet og kejtet, men da det ingen reel betydning har for selve spillet, så er det bestemt til at leve med.
Sidst, men ikke mindst.
Spillets multiplayerdel er meget simpelt bygget op omkring selve kampene. Dig og din modstander bygger et hold op ud fra et bestemt antal points og derefter kæmper i mod hinanden. Du kan vælge både at spille med menneskene eller som nogle af de mange forskellige aliens. Det fungere faktisk rigtig fint og da alle har de samme points, så bliver kampene oftest ganske lige og underholdende. Multiplayerdelen er ikke specielt dyb eller udviklet, men bestemt et besøg værd, især mod gode venner.
Konklusion:
X-Com: Enemy Unknown er et af de spil, som jeg elsker at hade. Elsker fordi det har et rigtig godt gameplay, som fastholder en og hele tiden giver en lyst til lige at spille en ekstra mission og samtidig giver dig et nærmest personligt forhold til dine soldater. Hader fordi det kommer til at opsluge så meget af din tid, så andre spil og interesser må vente.
Spillet er et stort kapløp med tiden, hvor du hele tiden skal prioritere din forskning, dine kampe og din opbygning af basen etc. med stor omhu. Undervejs intensiveres ufo angrebene nemlig og presset på dig og dine beslutninger øges. Derfor sidder man tit helt ude på sofakanten, når kampene spidser til.
Positivt: Fantastisk gameplay, Høj spænding og dejligt nervepirrende.
Negativt: Begrænsede udsynsvinkler. Ville være rart med muligheden for frit at bevæge og orientere sig på kamppladsen.
Karakter: 9/10
Udgiver: 2K
Ude nu til Xbox 360, PS3 og PC
Testet på PS3
